En af maries nye holdkammerater, BibiAhn, i aktion for FlyQuest RED.

BibiAhn om dansker: "Hun har overgået vores forventninger"

På vegne af Dust2.dk har Dust2.us taget en snak med en af maries holdkammerater på danskerens nye hold, FlyQuest RED.

Sidste weekend, fra den 1. til den 2. marts, løb LAN-eventen Fragadelphia Block 2025 af stablen i Philadelphia i den amerikanske stat Pennsylvania.

Dust2.dks søsterside, Dust2.us, var til stede ved eventen. Her tog vores amerikanske kollegaer, på Dust2.dks vegne, en kort snak med australske BibiAhn, der til daglig er holdkammerat med danske marie på FlyQuests kvindehold, FlyQuest RED.

17-årige marie sluttede sig til sin fem år ældre holdkammerat, BibiAhn, og resten af sit nye hold, i midten af februar måned. marie kom ind på FlyQuest RED-holdet som erstatning for franske Kaoday.

Eftersom det hele er nyt, både for marie selv og hendes nye holdkammerater, fandt vi det først og fremmest nærliggende at spørge BibiAhn om hendes første indtryk af marie.

Hun passer perfekt ind på holdet. Vi er lidt af et "kaotisk" hold, og det passer hun rigtig godt ind i. Hun er ung, hun er ikke bange for at sige sin mening, og hun rammer sine skud. Hun har ærlig talt overgået vores forventninger og præsteret bedre fra starten, end vi turde håbe på da vi hentede hende ind.

I forlængelse af det svar gik australieren i nærmere detaljer om hvordan hendes nye danske holdkammerat er, både på og udenfor serveren.

Hun er utrolig livsglad. Hun er meget ekstrovert og udadvendt, og passer på den måde rigtig godt ind, især med Emy og Goose (GooseBreeder, red.), hvor vanessa og jeg er mere til den modsatte side. Alt i alt er holdet perfekt afbalanceret rent personlighedsmæssigt. Hun passer bare godt ind.

Kontaktede selv FlyQuest

Snakken faldt videre på, hvordan marie fra lille Danmark endte med at blive holdkammerat med BibiAhn og resten af FlyQuest RED-flokken.

Her erkendte den 22-årige australier ærligt, at marie i første omgang slet ikke var et emne hos dem, og marie rent faktisk selv tog kontakt til dem.

Helt ærligt, i starten var hun ikke engang på vores liste over spillere vi kiggede på. Hun kom ind i sidste øjeblik, og det skyldtes mere, at hun kontaktede os. Og det passede egentlig godt med, at vi gerne ville prøve med en ny og frisk spiller.

Med marie på holdet er BibiAhn, marie og resten af FlyQuest RED-holdet igen fuldtallige. marie kom ind på holdet præcis en måned efter de skilte sig af med Kaoday, i midten af januar måned.

Og med holdkortet på plads, er FlyQuest RED klar til den nye ESL Impact sæson, sæson 7, som allerede er sat i gang. Her er forventningerne ifølge BibiAhn uændrede hos FlyQuest RED-holdet, også selvom de har skiftet ud kort før turneringens start.

Vi har de samme forventninger som altid i ESL Impact. Vi forventer at kvalificere os igen og gøre det godt. Det bliver ikke anderledes i denne sæson.

BibiAhn, marie og resten af FlyQuest RED-tropperne har da også fået en god start på den nordamerikanske liga i ESL Impact League Season 7. I slutningen af februar slog de således Lumen fe i deres første kamp.

Natten til fredag spiller de deres anden kamp. Her er modstanderen Supernova Comets.

FlyQuest RED
0 - 2
Supernova Comets
Alle maps
FlyQuest RED K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
USA Emma 'Emy' Choe 37 - 35 +2 79.5 60.4% 1.05
Australien Vivienne 'BiBiAhn' Quach 28 - 37 -9 73.5 66.7% 0.97
Canada Mounira 'GooseBreeder' Dobie 33 - 39 -6 81.0 58.3% 0.92
USA Vanessa 'vanessa' Gideon 24 - 34 -10 63.1 64.6% 0.82
Danmark Marie 'marie' Ellen Toft Sørensen 26 - 38 -12 55.3 66.7% 0.79
Supernova Comets K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
USA Lucy 'empathy' Verkaik 49 - 34 +15 102.3 81.2% 1.52
USA Lydia 'Fawx' Dalton 47 - 25 +22 94.0 91.7% 1.52
USA Wrenna 'Stx' Trampel 32 - 31 +1 71.2 68.8% 1.00
USA Raven 'raven' Sol 25 - 31 -6 69.8 72.9% 0.97
USA Sylvie 'Serendipity' Splaver 28 - 29 -1 60.3 75.0% 0.92

marie og FlyQuest RED jagter, sammen med de syv andre deltagende hold i den nordamerikanske ESL Impact League Season 7-liga, den ene af regionens to pladser videre til LAN-finalerne i den 7. sæson af ESL Impact League.

LAN-finalerne i den 7. udgave af ESL Impact League afvikles i Dallas, i den amerikanske stat Texas, fra den 23. til den 25. maj.

FlyQuest RED består af:

  • Canada GooseBreeder

  • Australien BibiAhn

  • USA Emy

  • USA vanessa

  • Danmark marie

  • USA Shakezullah (Coach)

Interviewet blev foretaget af og i samarbejde med Dust2.us' chefredaktør, Jeffrey "Mnmzzz" Moore.

#1(Med 2 svar)
6. marts 2025 kl. 19:13
Pingonether
''Og hun rammer sine skud'' er det eneste spilmæssige hun siger om spilleren der har en 0.77 rating... Men ak, det er jo også kun lilleput ligaen.
#2(Med 0 svar)
7. marts 2025 kl. 07:42
Maline
Mate hun spiller med 130 ping hver kamp, og sidder oppe hver eneste nat og spiller med dem fordi hun stadig bor i Danmark. Tænker klart det er 2 ting der går udover ens performance ingame.

Vent lidt med at kritisere hende til hun er flyttet og spiller på normal basis med resten af hendes hold:)
#4(Med 0 svar)
7. marts 2025 kl. 09:15
Nuke
Men er du bedre selv ?
#3(Med 0 svar)
7. marts 2025 kl. 07:43
Maline
THATS MY GIRL!!!! 😎
#5(Med 0 svar)
7. marts 2025 kl. 13:43
bimse
Fandme røv at spille på 130 ping - tror hun kommer til at æde NA, når hun rammer USA. GL marie - fandme et fedt eventyr.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.