
HEROIC blandt inviterede til stor online-turnering
Imens størstedelen af verdens bedste hold spiller med om den store præmiepulje og titlen ved IEM Melbourne, skal HEROIC spille med om en anden titel.
SunPayus og kompagni er nemlig et af de otte hold, som er blevet inviteret til online-turneringen CCT Global Finals, der bliver afviklet samme tid som den australske turnering.
Online-turneringen, som begynder tre dage efter IEM Melbournes første kampe, starter den 24. og løber frem til den 27. april og har en samlet præmiepulje på lige under 1 mio. kroner.
Udover HEROIC er også BC.Game og B8 blandt de inviterede mandskaber fra Europa. Repræsentanten fra Nord- og Sydamerika er henholdsvis Wilcard og Imperial.
Deltagerlisten ved CCT Global Finals:
-
HEROIC
-
BC.Game
-
B8
-
BetBoom
-
500
-
Imperial
-
Partizan
-
Wildcard