
Sidste finalist skal findes
Dagen er kommet, hvor POWER Ligaen sæson 28 skal afgøres, og efter tirsdagens indledende kampe i slutspillet, har ECSTATIC sikret en plads i finalen, mens Preasys drømme om trofæet blev slukket, da XI tog sejren og samtidig holdt liv i finaledrømmene.
Klokken 17:00 onsdag eftermiddag går det så løs igen, når PR1mEs WOPA-mandskab står overfor Dengzoes XI-tropper i consolidation finalen, hvor en plads i finalen er på højkant.
Her venter allerede ECSTATIC, som besejrede først XI og senere WOPA tirsdag aften, hvor særligt Kristou og sirah førte an, og de to ligner oplagte bud på en MVP i denne sæson, hvis de kan holde niveauet, når finalen skal spilles senere.
Modstanderen bliver enten WOPA eller XI, som i denne sæsons grundspil har stået overfor hinanden to gange, og begge gangene er det endt med en 13-4-sejr til WOPA.
XI har dog vist fine takter i slutspillet, da de tirsdag aften besejrede Preasy 2-0. Her skød Kragh og anber fra sig, men hele holdet leverede en rating over 1.0, mens ingen fra Preasy præsterede det, hvorfor sejren nok også kan tilskrives en offday fra Preasy-mandskabet.
WOPA skulle i deres første kamp tirsdag ud på tre maps, før sejren kom i hus, men her var kaptajn PR1mE øverst på scoreboardet og trak sejren hjem på Mirage, som WOPA vandt med hele 13-2.
Taberen af dagens første kamp går dog ikke helt tomhændet fra slutspillet. Således er der 5.000 kroner til tredjepladsen, mens der i finalen er henholdsvis 10.000 kroner til andenpladsen og pokalen samt 65.000 kroner til førstepladsen.
Spil ansvarligt
Husk at spille ansvarligt, når du satser på CS2 og andre former for betting. Det anbefales, at du benytter de tilgængelige værktøjer til at fastsætte grænser for fx indsatser og tab.
Vær opmærksom på, om du har et sundt forhold til sportsvæddemål. Har du brug for hjælp, kan du kontakte live supporten eller Spillemyndighedens hjælpelinje: