sirah er kåret som denne sæsons MVP.

Stortalent kåret som MVP

18-årige løber med MVP-titlen foran sin holdkammerat Anlelele.

ECSTATIC har vundet sin første sæson i POWER Ligaen, og i samme forbindelse har sirah vundet sin allerførste MVP-medalje.

Efter et stærkt grundspil - og et endnu stærkere slutspil - har den bare 18-årige rifler spillet sig til den eftertragtede medalje, som tidligere er blevet vundet af velkendte profiler som br0, Staehr og Lucky.

Det var den unge riflers høje niveau i finalen, som sikrede ham MVP'en foran sin holdkammerat Anlelele, som også havde været god gennem hele sæsonen.

I grundspillet havde sirah en rating på 1.14, hvilket var det fjerdebedste, samtidig med han også var at finde blandt de fem bedste på K/D-kategorien. I slutspillet havde han den højeste rating, 1.24.

sirahs statistikker i sæson 28 af POWER Ligaen:

  • Rating i grundspillet - 1.14

  • K/D i grundspillet - 1.19

  • Rating i slutspillet - 1.24

  • Impact i slutspillet - 1.26

Dyk ned i alle statistikker for POWER Ligaen i Performance Centret lige her.

#1(Med 0 svar)
20. marts 2025 kl. 07:45
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Velfortjent. Plejer at vise der er en stor fremtid.
#2(Med 0 svar)
20. marts 2025 kl. 14:02
JaapStam
Rart at se, at det nok mere var TSM, der var helt væk og ikke Sirah…
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.