Astralis var blandt de meste sete hold under de indledende stadier af IEM Katowice.

Astralis nærmer sig milliongevinst via ESL’s nye model

ESL har afsløret, de mest sete hold under IEM Katowice 2025, og hvor mange penge klubberne muligvis kan vinde via det nye incitamentsprogram, hvor de mest sete hold belønnes baseret på deres seertal.

Blandt de hold, der står på listen, er Astralis, som lige akkurat sikrede sig en plads på listen over de mest fulgte hold under IEM Katowice 2025.

Den 14. marts offentliggjorde ESL en opdatering til deres Annual Club Incentive, hvor de afslørede de 12 hold, der tiltrak flest seere under turneringen.

Astralis indtager en 12. plads med et gennemsnitligt seertal på 160.459. Det giver dem cirka én dollar per seer. Da de befinder sig i gruppen fra 9.-12. pladsen, kan det sikre dem en udbetaling på 163.889 dollars – svarende til lidt over 1,1 millioner kroner, hvis de opfylder kravene.

Imperials kvindehold slår Vitality i seertal

I gruppen over Astralis finder vi Imperial, der deltog med Valkyries-holdet. Holdets deltagelse tiltrak mange nysgerrige seere, der ville opleve et kvindehold på den store scene.

Imperial deler pladsen med Falcons, FURIA og Vitality, hvor hver klub modtager cirka 1,7 millioner kroner.

Øverst på listen ligger NAVI, Team Spirit, G2 og FaZe, som hver især tiltrak flest seere og dermed kan se frem til en svimlende udbetaling på 2,25 millioner kroner for deres præstationer under IEM Katowice.

Seertallene gælder kun for gruppe i IEM Katowice lyder det fra ESL i deres opdatering:

Den gennemsnitlige samtidige seerantal er beregnet ud fra den højeste værdi for et hold enten i Stage 1 eller Stage 2 – kun den højeste og kun én værdi pr. hold er inkluderet. Playoffs er ikke medtaget, da det ville give en uforholdsmæssig fordel til de få hold, der avancerer, og som allerede bliver belønnet gennem Club Reward.

Med ESL Pro League nu afsluttet vil ranglisten ændre sig, når flere seertalspoint bliver fordelt. I sidste ende er det de 16 bedst placerede hold, der modtager en andel af den samlede præmiepulje på over 20 millioner kroner i 2025.

Pengene bliver udbetalt i det første kvartal af 2026.

Faktaboks

Sådan fungerer Annual Club Incentive

ESL’s nye model belønner de 16 mest sete hold på tværs af syv store turneringer i løbet af året. Pointene tildeles baseret på gennemsnitlige seertal (CCV), og de bedste hold får en større andel af den samlede præmiepulje på over 20 millioner kroner.

For at blive ved med at optjene penge fra denne model skal deltagerne:

  • Deltage i flere ESL-turneringer

  • Sikre høje seertal

  • Forpligte sig til en række promotionsforpligtelser for de turneringer, de inviteres til, i overensstemmelse med de nuværende turneringskrav.

  • Hold kan fravælge to turneringer inden for ét enkelt år

Disse turneringer tæller med:

  • IEM Katowice 2025 (Katowice, Polen): 1. - 9. februar (Færdig)

  • Sverige ESL Pro League Season 21 (Stockholm, Sverige): 1. - 16. marts (Færdig)

  • Australien IEM Melbourne 2025 (Melbourne, Australien): 21. - 27. april

  • USA IEM Dallas 2025 (Dallas, USA): 19. - 25. maj

  • IEM Cologne 2025 (Köln, Tyskland): 26. juli - 3. august

  • Sverige ESL Pro League Season 22 (Stockholm, Sverige): 27. september - 12. oktober

  • IEM Chengdu 2025 (Chengdu, Kina): 3. - 9. november

Læs det hele her

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.