
gla1ves ENCE og kvindehold inviteret til lukket kvalifikation
I løbet af næste uge, fra den 2. til den 3. april, skal 12 hold kæmpe om seks pladser videre til YaLLa Compass Qatar, når turneringens lukkede kvalifikation afvikles.
Fredag omkring middagstid offentliggjorde YaLLa Compass hvilke 12 hold, der skal dyste mod hinanden i den lukkede kvalifikation til turneringen i Qatar. Og der er én dansker med.
YaLLa Compass offentliggjorde de 12 hold i et opslag på X.
Den eneste dansker der er inviteret med, er gla1ve, der sammen med resten af ENCE-holdet har modtaget en invitation.
Med er ligeledes kvindeholdet Imperial Valkyries, der igen skal prøve kræfter med herrerne.
Blandt de resterende 10 hold, der er inviteret, er blandt andet svenske Metizport, russiske BetBoom og amerikanske Complexity.
De 12 inviterede hold er:
Complexity
Nexus
BetBoom
Imperial Valkyries
Nemiga
Metizport
ECLOT
ENCE
Passion UA
9 Pandas
Partizan
GTZ
Holdene er inviteret fra Valves globale rangliste fra den 3. februar.
De 12 deltagende hold fordeles i to grupper med seks hold i hver. De tre bedste fra hver af de to grupper går videre til hovedturneringen. Kvalifikationen spilles online.
Hovedturneringen, YaLLa Compass Qatar 2025, afvikles i Doha blot to uger efter den lukkede kvalifikation, fra den 16 til den 19. april.
I hovedturneringen dyster 12 hold, de seks inviterede og de seks, der kvalificerer sig, om en samlet præmiepulje på over 4 millioner kroner.