Tilmeldingen til POWER Ligaen lukker
08D : 22T : 58M : 10S
Lynn Vision lod sig tabe med vilje.

Kontroversielt: Kinesisk hold lader sig taberdømme

I kølvandet på Lynn Visions stærke udmelding om VRS-systemet fredag, har de lørdag valgt at forfeite vigtig kamp.

Det rejste en del øjenbryn i Counter-Strike-verdenen, da kinesiske Lynn Vision fredag rettede skarp kritik af VRS-systemet.

Kritikken kom forud for deres kamp lørdag i den lukkede kinesiske kvalifikation, til Asiens lukkede PGL Astana-kvalifikation, imod Rare Atom. En kamp, som Lynn Vision netop har valgt at lade sig taberdømme.

I det lange opslag, som Lynn Vision lagde op på X fredag, lød det blandt andet således forud for kampen:

Hvis vi vinder, får Kina kun én majorplads, og hvis vi taber, kan det blive anset som matchfixing.

At de vælger at lade sig taberdømme kan dog næppe kategoriseres som matchfixing, men det rejser til gengæld store spørgsmål og bekymringer omkring både VRS' og Lynn Vision-holdets integritet.

Var kampen blevet afviklet på normal vis, med en sejr til Lynn Vision, så havde det sat hele den kinesiske region i fare for at miste en majorplads. En majorplads, som deres modstander, Rare Atom, lige nu står til at hente som det næstbedste asiatiske hold efter The MongolZ.

Skrivebordsnederlaget til trods, er Lynn VIsion stadig med i den kinesiske PGL Astana-kvalifikation, hvor de må en tur i lowerbracket og consolidation-finalen. Rare Atom er til gengæld klar til finalen i kvalifikationsturneringen.

Lynn Vision og Rare Atom kan altså derfor stå nå at møde hinanden i den kinesiske PGL Astana-kvalifikation, hvis Lynn Vision vinder consolidation-finalen. I så fald spiller de mod hinanden i finalen.

Så er spørgsmålet så bare, om Lynn Vision igen vil lade sig taberdømme eller ej.

Hele opslaget fra Lynn Vision kan læses her:

#1(Med 2 svar)
29. marts 2025 kl. 12:34
JakobHelms
"Var kampen blevet afviklet på normal vis, med en sejr til Lynn Vision, så havde det sat hele den kinesiske region i fare for at miste en majorplads. En majorplads, som deres modstander, Rare Atom, lige nu står til at hente som det næstbedste asiatiske hold efter The MongolZ."

Og bare lige for at gøre det helt klart til alle, der ikke er med i det kringlede her - MongolZ kommer direkte til majoren som bedste asiatiske hold, det kan ingen pille ved.

Derudover er der 3 kvalifikationsturneringer - en for Kina, en for det vestlige Asien (inkl. Mongoliet), og en for Oceanien/Sydøstasien (dvs. de facto Australien), hvor de 4 bedste hold i pågældende region er inviteret. Der er som udgangspunkt ét spot i hver af de tre kvals, men den kvalifikation med det højst rankede hold får ét ekstra spot.

Problemet er så også at Rare Atom pt. er det bedste kinesiske hold. De står altså til at tage et spoti Kina, fordi de formegentlig banker både TyLoo og netop Lynn Vision. Lynn Vision kan i min optik godt spille op mod TyLoo, og de tog dem da også på et enkelt map i går. Situationen her handler ikke bare om gavmildhed mod regionen og at tilgodese Rare Atom; Lynn Visions bedste chance for at komme med til majoren er naturligvis at der er to spots til dem og tre andre hold i stedet for ét.

Jeg synes rent faktisk at det her er det korrekte valg. Det er en urimelig situation at stå i med forskelligrettede incentiver for at vinde og tabe, og så bør den naturligvis ikke spilles igennem.
#2(Med 0 svar)
29. marts 2025 kl. 12:55
Bergizzle
Jeg tror det havde været bedre for Dust2 om du var ansat som journalist. Om det er bedre for dig afhænger selvfølgelig af dine lyster. Tak for god gennemgang;)
#3(Med 0 svar)
29. marts 2025 kl. 18:36
Hartvig
Enig med #2. Tak for et godt overblik
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.