Tilmeldingen til POWER Ligaen lukker
06D : 21T : 49M : 02S
nin9 skal igen spille sammen med xerolte.

Mongolsk hold skifter ud kort efter BLAST Open

BLAST Open Lissabon-deltager har taget konsekvensen af en række utilfredsstillende resultater.

Et af deltagerholdene ved det netop overståede BLAST Open Lissabon, har skiftet ud på holdet kort efter turneringens afslutning.

Det drejer sig om det mongolske hold, The Huns, der har sendt 21-årige Veccil på bænken, og erstattet ham med xerolte, der vender retur til holdet.

Holdet offentliggjorde udskiftningen tirsdag i et opslag på X.

21-årige xerolte skiftede til The Huns fra Chinggis Warriors i oktober måned sidste år. Han forlod holdet for blot en måned siden, men dog blot for nu at vende tilbage.

The Huns består af:

  • Bart4k

  • nin9

  • cobra

  • yAmi

  • xerolte

  • ncl (Coach)
    --

  • Veccil (Bænket)

Skuffende resultater

Grunden til udskiftningen på det mongolske hold skyldes en række sløje resultater på det seneste.

Før BLAST Open Lissabon endte de på en skuffende femte- til sjetteplads i MESA Asian Masters 2025. Og efter det tabte de finalen i den fjerde sæson af MESA League.

Ved BLAST Open røg de ud på en delt sidsteplads, sammen med Astralis, FURIA og Imperial. De tabte deres to kampe i BLAST-turneringen med samlet 0-2 til henholdsvis Spirit og Falcons.

Kort efter BLAST-turneringen missede de så den lukkede asiatiske kvalifikation til PGL Astana, da de tabte finalen i den ene af de fire lukkede asiatiske kvalifikationsturneringer frem mod den endelig asiatiske kvalifikation.

De var med til BLAST Open Lissabon i stedet for et andet mongolsk hold, ATOX, der blev suspenderet af ESIC og udelukket af turneringen kort før turneringen startede.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.