Mauisnake har sat en præmie på højkant til Complexity-spillerne.

Ekspert giver øl, hvis Complexity når slutspillet

Mauisnake giver øl, hvis Complexity rammer slutspillet i Rumænien.

Complexity har været en af de helt store overraskelser nede i Rumænien, da holdet inden i dag var 2-0 efter sejre mod Falcons og FURIA.

Allerede på den første spilledag, efter Complexity slog Falcons, var landsmanden Mauisnake på tasterne på X, hvor han smed nogle øl i puljen, hvis Complexity rammer slutspillet.

Hvis Complexity når slutspillet (i PGL Bukarest, red.), så køber jeg en 12-pack af hvilken som helst øl, som Cxzi beder mig om.

Complexity-spilleren Cxzi har også accepteret vilkårene på X.

Allerede i dag havde Cxzi og resten af Complexity mulighed for at sikre sig nogle øl til fyraftenen, men det blev forpurret af G2, der vandt med 2-0.

I morgen har Complexity-mandskabet endnu en chance for at spille sig videre til slutspillet. Da dagens kampe endnu ikke er ovre, er modstanderen ikke på plads.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.