
blaq håber på en genoplivning af LAN-scenen
Interviewet med blaq blev foretaget lørdag eftermiddag til Level Up LUND!
blaq er en af de rigtig garvede mennesker på den danske scene - både på og udenfor serveren.
Han har som spiller og coach været til stort set alle danske LANs, der har været, og i de seneste år har han været manden bag MASONIC.
De var med til Level Up LUND!, hvor det desværre blev til et tidligt exit i en svære gruppe D.
Alligevel ser blaq positivt på det svenske LAN, og fremhæver det som et eksempel på en positiv bivirkning ved Valves nye VRS-system.
Der er jo mange, der er hurtige til at hade på Valve og alle de beslutninger, de tager.
Jeg tror den konsekvens af deres nye system, at der er nogen, der synes, det er nice at holde et LAN, og så at det kan give nogle VRS-point.
Det tror jeg ikke var meningen. Men nogle gange så ruller man terningen, og så slår man en 6'er, og så er det fucking fedt.Så det er jeg rigtig glad for, og det, tror jeg, er noget af det eneste, jeg er glad for ved det nye VRS-system. Så hvis vi kunne blive inspireret til det derhjemme i Danmark, hvor vi jo tidligere har haft tradition for nogle rigtig store LANs, som jo nok har lidt enormt meget på grund af manglende eksponering, så kunne det være fedt.
For Copenhagen Games i gamle dage kunne tiltrække rigtig gode spillere og hold til deres LAN.
Og vi behøver slet ikke den prize pool, de nogle gange havde, for at det kan lade sig gøre. Så jeg håber, at det genoplever det, for man kan også se til det her LAN, at alle dem, der er vant til at spille online derhjemme, de er overhovedet ikke lige så gode, som de er her på LAN.
blaq er direktør i MASONIC, så han var ikke bare med holdet i Sverige som coach, men også som forretningsmand. Vi bad ham sætte nogle ord på, hvad events som Level Up LUND! betyder for en organisation i MASONICs størrelse.
Det er klart, at vi har ledt efter en eller anden vej ind i det her VRS-system.
Havde det her VRS-system kommet for et halvt år siden, to år siden, så havde vi jo nok været, hvor ECSTATIC eller Tricked er kommet ind i forhold til invitationer.Lige da vi tog Frøslev med, for eksempel, der klarede vi os rigtig godt. Men der er vi desværre ikke. Så for os har det været rigtig godt, at der kommer de her muligheder. Og jeg synes også, som den organisation MASONIC efterhånden er og har været i fem år, at vi skal kunne sådan noget her.
Altså, vi skal kunne tage afsted med vores partner i ryggen og spillerne. Fordi vi er jo ikke bare et hold, der spiller dansk CS, fordi vi synes, det er sjovt.
Vi gør det jo, fordi det er en forretning. Vi gør det, fordi vi vil udvikle talenter og gerne vil være et bidrag til dansk esport, og det at kunne komme af sted til det her er en stor del af det.