Billede fra majoren i Paris.

Sådan går holdene videre fra den europæiske MRQ

Her finder du en guide til den europæiske MRQ-turnering.

6 ud af 16 hold går videre fra den europæiske MRQ-turnering.

Det kan være svært at finde rundt i, så i denne artikel bringer vi et overblik og forklarer, hvordan holdene går videre til årets første major i Austin.

Ligesom ved en enhver anden turnering med et swiss-format, går de to hold med 3-0 direkte videre til majoren, samtidigt med 0-3 er også lig med eliminering.

Det samme er tilfældet for 3-1- og 1-3-holdene, som man kender det, mens det herefter godt kan blive lidt mere kringlet.

Holdene, som vinder sin 2-2-kamp og dermed går 3-2, går nemlig ikke direkte videre til majoren, som man ellers normalt kender det fra swiss-gruppespillet. De tre hold skal i stedet kæmpe om det sjette og sidste spot gennem en decider-bracket.

Her vil det højeste seed være direkte videre til finalen, mens de to andre hold mødes i consolidation-kampen inden og spiller om en plads i finalen. Vinderen af finalen er sikret en tur til Austin, Texas i USA.

Faktaboks

Sådan fungerer MRQ'en

Den europæiske MRQ afvikles med Swiss-format, hvor de bedste seks ud af 16 deltagende hold går videre til majoren i Austin.

Herunder finder du en guide og oversigt over datoerne, og hvordan pladserne bliver fordelt.

Runde 1 - 14. april

Program: 0-0-kampe

Efter runden:

  • 8 hold (1-0)

  • 8 hold (0-1)

Runde 2 - 14. april

Program: 1-0-kampe og 0-1-kampe

Efter runden:

  • 4 hold (2-0)

  • 8 hold (1-1)

  • 4 hold (0-2)

Runde 3 - 15. april

Program: 2-0-kampe, 1-1-kampe og 0-2-kampe

Efter runden:

  • 2 hold (3-0) - Videre til majoren

  • 6 hold (2-1)

  • 6 hold (1-2)

  • 2 hold (0-3) - Ude af MRQ'en

Runde 4 - 16. april

Program: 2-1-kampe og 1-2-kampe

Efter runden:

  • 3 hold (3-1) - Videre til majoren

  • 6 hold (2-2)

  • 3 hold (1-3) - Ude af MRQ'en

Runde 5 - 16. april

Program: 2-2-kampe

Efter runden:

  • 3 hold (3-2) - Decider-kampe

  • 3 hold (2-3) - Ude af MRQ'en

Deciders - 17. april

Program: Decider-kampe

Det højeste seed af de tre hold går videre til finalen. De to andre hold spiller om en plads i finalen.

Vinderen i finalen går videre til majoren, de to andre er ude.

#1(Med 1 svar)
14. april 2025 kl. 11:01
Udknud
Måske værd at nævne at indledende seedning bruges de 3 første runder ifølge regelbogen og derefter Buchholtz i runde 4 og 5.

Det vil sige Astralis' topseed er i spil i runde 2 og 3, hvor de vil møde lavest seedede hold med samme score som dem selv.

Det er såvidt jeg kan læse af reglerne, ret mig lige hvis nogen ved bedre.
Det kan jo godt få en vis betydning (forhåbentlig positiv 🙏).
#2(Med 0 svar)
14. april 2025 kl. 11:10
Udknud
(EDIT)
Med Metizports sejr i første runde må det jo så betyde at hvis Astralis slår OG så skal de op mod Metizport i runde 2.

Men jow jow, en kamp af gangen 😉
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.