
Debatten kører: Hvordan ser fødekæden ud?
MAD Lions-spilleren refrezh har åbnet debatten om den danske fødekæde på Twitter, hvor han kommer med sit bud på, hvor i kæden Astralis nye talenthold hører til.
refrezh' bud lyder på, at Astralis Talent kommer til at ligge under Copenhagen Flames og AGF men over Tricked og Lyngby Vikings, når det kommer til at sende spillere videre eller modtage samme.
Han understreger desuden, at fødekæden og ranglisten ikke nødvendigvis ser ens ud, men at det i højere grad handler om, hvordan spillerne vil flytte sig mellem holdene, og hvor de største hold vil plukke spillere.
Spørgsmålet er om man vil forlade Astralis Acd som en ung spiller for at joine Lyngby. Jeg havde forestillet mig Astralis Acd ville være et sted hvor man kunne få tid til at udvikle sig til at tage et spring højere oppe til det næste luftlag (x6, Flames, AGF, North osv), skriver refrezh blandt andet på Twitter.
Ekspert og kommentator hos TV2, rizc, byder også ind i debatten, hvor han sætter Astralis' talentudviklingsprogram på linje med Copenhagen Flames, Tricked og AGF.
Hvis man udvikler sig positivt og allerede er på en talent/semi-pro kontrakt hos Astralis Academy/Flames/Tricked/AGF må det eneste "næste skridt" være en pro-kontrakt - så det vil sige x6tence eller derover, skriver rizc i refrezh' tråd på Twitter.
Den danske fødekæde var for alvor i spil tilbage i september, da MAD Lions hentede refrezh og HooXi fra x6tence - et hold, der oprindeligt blev købt fra Copenhagen Flames. Efter refrezh og HooXis afgang til MAD Lions, gik x6tence på rov hos Copenhagen Flames, hvorfra mertz og maNkz blev hentet ind som erstatning.
MAD Lions ligger i øjeblikket nummer 22 på HLTVs verdensrangliste. refrezh har altså i den grad selv været igennem fødekæden, der muligvis ændrer sig, når Astralis Talent skal finde sin plads.
Del din mening i kommentarsporet
Hvordan kommer den danske fødekæde til at se ud med Astralis Talent?