Ambush er nede på fire spillere
Tidligere på ugen kunne man ane en uro i Ambush lejren. Der har dog ikke været meldt noget konkrekt ud, men der er endelig kommet en afklaring på det.
tmL tweetede tidligere på ugen følgende, som satte gang i rygterne:
I de efterfølgende kommentarer kunne man læse, at der ville ske ændringer i Ambush, men mere konkret blev det ikke. I dag kunne man så finde LATINOBOMBEN på CPH Flames lineup til ESL One Cologne kvalifikationen. Derfor var der nu ikke længere tvivl om, hvad der skulle til at ske hos AMBUSH.
Vi kontaktede derfor Zouheir Chreih, CEO Ambush E-Sport, for at høre, hvad hans tanker er omkring AMBUSH situation.
Vi har desværre i nogle dage hos os vidst, at LatinoBOMBEN har prioriteret CPH Flames i forhold til Ambush E-Sport, da Alex tænker på det sociale, ud over det resultatmæssige, og hos Flames har han et tættere socialt bånd. Ambush har for nogle dage siden præsenteret vores roster for en kontraktforlængelse som for Alex' tilfælde ikke har været stærk nok, og vi er i hård forhandling med de andre spillere, som det ser ud nu og der må jeg tage den på mine skuldre. Hver og én af spillerne på holdet er vigtige og dygtige, og der skal ikke lægges skjul på Alex' eller de andres kvaliteter, så jeg ønsker Alex og Flames tillykke med samarbejdet. Hvad vores andre spillere angår kan kun siges at vi har med forbandet dygtige og ambitiøse spillere at gøre, og jeg er sikker på at det her er begyndelsen for dem, hvad enten de bliver hos Ambush, eller vælger at repræsentere en anden organisation. Men det finder vi ud af søndag aften klokken 23:59. Hvad Alexander angår, så kan jeg kun sige at det har været en fornøjelse at have ham som en del af vores første team, og vi ses på CS:GO scenen.
I og med at det er første gang, at Ambush organisationen oplever uro, spurgte vi Zouheir Chreih, hvad hans indtryk af tingene generelt er samt professionalismen i CS:GO.
Professionalismen er hvad man som holdejer, gør det til. Hvis man har det rigtige crew omkring én, inden man finder et hold er man nået langt. I mit tilfælde bl.a. min Player Manager Christian, som har været afgørende for Ambush, med hans viden om scenen. Det man viser udadtil, er også det man får den anden vej. Jeg tænker på ALT lige fra hvad farve sokker spillerne har på til de store ting, og jeg kan også se at det er den vej tingene er på vej hen. Er positivt overrasket over, hvor dedikerede alle hold i Top10-15 power rankingen er, i deres forberedelser og den måde de agerer på. Jeg kommer fra sportsverdenen og er blevet positivt overrasket over, at der som man ser det i sportens verden, sammenhold, og venskab på tværs af de konkurrerende hold. Dog skete der de ting der nu skete til CPH Games, men giver det nok en chance til, er sikker på at de samme fejl ikke sker to gange i træk.
Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for Ambush og spillerne, som står over for en mulig forlængelse. Indtil videre er de dog følgende fire tilbage:
- tmL
- HooXi
- PnX
- s0mmer