
Sublife vinder eOddset POWER Fight Club #2
eOddset POWER Fight Club #2 er netop blevet færdigspillet, hvor vi i finalen havde Sublife mod Adaptation. Her sikrede Sublife sig hurtigt førstepladsen, hvilket også har udløst en præmie til holdet på hele 10.000 kroner.
Finalen blev skudt i gang på Cobblestone, hvor Sublife viste fra start, at de var kommet for at vinde. Her hentede de en stærk 11-4 føring hjem, og runderne fortsatte med at gå hjem til dem i anden halvleg. Det blev til et meget hurtigt første map, da Sublife snuppede Cobblestone med en flot score på 16-4.
Herefter stod den på Mirage, hvor Sublife startede på T-siden igen. Det var endnu engang Sublife, som ved halvleg var det bedre hold, men denne gang lød deres føring kun på 8-7. Sublife tog dog herefter for alvor over, og fik hurtigt kæmpet sig op på en 16-8 score, hvilket betød, at de lukkede kampen 2-0.

Sublife er hermed vinderne af eOddset POWER Fight Club #2, hvilket udløser en pengepræmie på hele 10.000 kroner. Plads- og præmiefordelingen for turneringen ser ud som følger:
- 1. plads:
Sublife - 10.000 kroner
- 2. plads:
Adaptation
- 3.-4. plads:
Ambush
- 3.-4. plads:
Main Street
- 5.-8. plads:
HS PÅ LAGER
- 5.-8. plads:
BBSP
- 5.-8. plads:
Odense
- 5.-8. plads:
Vulture
- 9.-11 . plads:
Reason
- 9.-11. plads:
Faceit Grind
- 9.-11. plads:
YAKETY
- 12.-14. plads:
XI Esport
- 12.-14. plads:
Alpha
- 12.-14. plads:
Spirifex
- 15.-16. plads:
PS
- 15.-16. plads:
KPG-1