Hej Dust2.dk! - Jeg prøver lige igen, da jeg er en knold og fik smidt det gamle opslag væk, således jeg ikke kunne prøve de resterende i tråden af sidst.
Vi er 2 gutter på henholdsvis 28 og 22 år, som efter en længere pause fra CS gerne vil igang igen. Vi har ikke nogle ekstra ordinære hold, kendte gamertags, eller resultater at fremvise. Så det er nok lidt af et "longshot" at søge spillere til et hold herinde, hvor det virker til at folk godt ved hvem hinanden er i forvejen.
Men om ikke andet vil vi dog gerne fortælle lidt om os selv, samt vores mål med dette projekt.
Christian stammer tilbage fra Counter Strikes spæde start, og sluttede igen efter Source udkom. Herfra er spilleren blot startet på CS:GO men har haft nemt ved, at tage CS:GO til sig, og begynder så småt at tegne sig et acceptabelt niveau. Min egen spillestil er meget aggressiv, men har med hjælp fra Lasse fået den tilpasset ret godt, så der er fin balance i det passive og aggressive spil.
Lasse spiller stammer tilbage fra Source og spillede en del CS:GO de første år efter udgivelsen. Lasse's awp sidder lige i skabet, hurtighed, klogskab og et consistent frag niveau er de ord jeg vil beskrive ham med.
Vi har endnu ikke Faceit eller Esea tilknyttet, da vi pt. har nydt mest af at spille mix scrims med gamle kammerater, ydermere er vi begge unranked på Valves MM servere, da 64 tick ikke taler for sig. - Skulle vi nævne et niveau er vores mates mellem LE-Global på MM servers, og mellem lvl 7-9 på faceit, og dem følger vi med uden problemer i scrims.
Vi er ikke så meget til dette med "roller".. Vi mener at enhver på holdet burde kunne spille det man vil kalde Support, Entry Fragger og Lurker. Dog ser vi potentialet i at have en primær awper, samt selvfølgelig en fast leder.
Vi er villige til at smide timerne i det som kræves, og kan sagtens indrette os efter andre folks muligheder for prac tidspunkter.
Vi ser helst at der bliver trænet 2-3 hverdage i ugen, samt en dag i weekenden.
Herfra vil der blive lagt dedikerede dage op til fokuspunkter, da vi ser vigtigheden i at holde sit spil intakt både viden og spilmæssigt.
Vi ser gerne der spilles en form for cup, eller en sjat planlagte scrims på vores weekend prac, hvor efter den første hverdags prac vil blive, at gennemgå demoer, finde fejl, plukke de gode ting ud, og finde ud af hvad der får os til det næste niveau.
Vi er begge 2 klar på lans, og med egen bil.
Vi søger ikke de bedste spillere på markedet, da vi ikke selv har det niveau. Vi søger blot ligesindede spillere, som selv er klar til at smide blod, sved og tårer i projektet om, at komme langt.
Vi vælger vores holdkammerater udfra seriøsitet, kampgejst og vilje, fremfor utrolige stats. Vi vil langt hellere have 5 mand som står sammen gennem tykt og tyndt, end de mange udskiftninger som den danske scene er så velkendt for.
Vi tror på at resultater kommer udfra godt kammeratskab, samt viljen til at tro på, at få det til, at fungerer.
Vi er både friske på en konstellation hvor der mangles 2 spillere, samt at starte noget op fra bunden.
Lyder dette som et projekt for dig, så smid dit steamlink nedenfor, og giv os en lille kort intro om hvem du er, så kontakter vi dig snarest.
kh.