Dreamhack inviterer SK Gaming og HellRaisers
Der er ikke mange dage til, at der står 18. juni i kalenderen, hvor Dreamhack Summer har sin start. Selvom der stadig er lidt tid at løbe på, så er CS:GO turneringen ved at være på plads, da SK Gaming og HellRaisers netop er blevet offentliggjort, som de to sidste inviterede hold.
Danmark bliver dermed repræsenteret af minimum to hold, da Astralis var et af de første hold til at modtage en invitation. De to danske repræsentanter skal blandt andet dyste mod Ninjas in Pyjamas og Tempo Storm om den samlede præmiepulje på 100.000$ - lige knap 670.000 danske kroner.
Det betyder, at holdlisten i alt tæller følgende syv hold, efter Epsilon vandt den første kvalifikation i weekenden:
- Ninjas in Pyjamas
- GODSENT
- Epsilon
- Astralis
- SK Gaming
- Tempo Storm
- HellRaisers
Det sidste hold, der skal til Jönköping i Sverige bliver fundet ved den næste kvalifikation, som interessede hold kan tilmelde sig til her.