
Tausons amerikanske majorhåb brister
Majoren i Austin, Texas bliver uden deltagelse af Tausons GamerLegion. Danskerholdet blev ekspederet ud af den europæiske MRQ-turnering af SAW.
Tauson og holdkammeraterne startede ellers opgøret bedst mod SAW. På egen bane satte GamerLegion deres modstander godt og grundigt på plads. Det første map, Ancient, endte med en sikker 13-5-sejr til Tauson og resten af GamerLegion-holdet.
På det efterfølgende map, Nuke, som SAW havde valgt, blev det noget tættere end på Ancient forinden. Langt henad vejen var det helt lige, først 6-6 ved pausen, og 8-8 fire runder senere.
SAW tog herefter teten, og fik spillet sig på mappoint, men de kunne ikke holde deres føring på 12-8. GamerLegion kom tilbage og sendte mappet i overtid. Først her lykkedes det for SAW-mandskabet at lukke den ved stillingen 16-14.
Kampen skulle dermed afgøres på et tredje og sidste map, i dette tilfælde Anubis. På det afgørende map var det fortsat SAW, som havde momentum, og de udnyttede de til at slå Tauson og kompagni helt ud.
Foran 8-4 ved pausen på det afgørende map, gav SAW kun yderligere tre runder væk efter sidebyttet, alt imens de selv lukkede kampen i 20. runde.
Med sejren over Tauson og GamerLegion er SAW klar til "2-2"-kampene, som skydes i gang senere onsdag, omkring klokken 17:00.
Tausons hold er til gengæld ude. GamerLegion formåede ikke, at spille sig videre til deres femte major i træk.
Stillingen i den europæiske MRQ:
3-0 (Videre)
-
OG
-
HEROIC
2-1
-
Metizport
-
BIG
-
BetBoom
-
9 Pandas
-
Astralis
-
Nemiga
2-2
-
B8
-
ENCE
-
SAW
1-3 (Ude)
-
BC.Game
-
fnatic
-
GamerLegion
0-3 (Ude)
-
500
-
PARIVISION