AnageR forlader T46 og stopper CS
For kort tid siden forlod en af T46's stjernespillere, DongeR, holdet, men nu følger endnu en nedtur for det danske mandskab, da endnu en spiller er ude af startfemmeren.
Det er AnageR, som har valgt at stoppe med aktiv Counter-Strike, og i samme ombæring forlader han T46, som nu er nede på tre mand. Mandskabet har ellers vist fin figur i blandt andet Hellcase Challenger, men nu står de foran en større proces, hvor holdet skal genopbygges.
En af ejerne bag T46, Polar, udtaler følgende om situationen til Dust2.dk, hvor han gør det klart, at holdet ikke har i sinde at stoppe.
Vi har for nyligt modtaget beskeden fra AnageR om, at han stopper med CS. Vi har samtidig modtaget besked fra resten af holdet om deres fremtidsplaner, og de har fået mere blod på tanden til at finde 2 nye teammates. Derfor lukker T46 ikke, men de tre tilbageværende skal nu finde to erstatninger.
Dermed står T46 tilbage med:
- Acomi
- kfive
- MathiasB
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AnageR.