
North i finalen efter overtids-drama
Efter G2's flotte sejr over SK Gaming i den første semifinale skulle North og Liquid slås om den sidste plads i finalen.
Kampen startede forrygende for danskerne på Nuke, som Liquid desuden havde været så modige at vælge mod North. Særligt Magisk havde en god CT-side, hvilket førte til en 13-2 føring.
Efter pausen forsøgte Liquid med alt, hvad de havde, men de kunne ikke gøre North kunsten efter og lukke mappet helt ned, så danskerne hev sikkert sejren i hus.
Det næste map var Mirage, og her var det helt omvendt af Nuke. Det var Liquid, som spillede en fantastisk CT-side, der endte 11-4 til nordamerikanerne, og da de også vandt den anden pistolrunde, så det sort ud for det danske mandskab.

Med et par flotte Deagle skud, skød Magisk og k0nfig dog North direkte tilbage i kampen, og vejen var nu lagt til et comeback. North hev runde efter runde hjem, og mest kendetegnende for danskernes CT-side var ordet 'retake', da de konstant overlod A til Liquid for at tage det tilbage og defuse bomben.
Da North var foran 13-12, fik Liquid endelig holdt A-site, og kampen var nu helt lige. Det var dog desværre lige hvad, Liquid havde brug for, da de også vandt de næste to runder og gjorde det til 13-15.
North var dog langt fra færdige med comebacket, og de hentede flot de to sidste runder i hus og sendte kampen ud i overtid.
Se cajunb's vigtige kills ved stillingen 13-15 herunder:
Overtiden blev præcis lige så spændende som slutningen på Mirage, men North kørte heldigvis sejren i hus efter et par meget tætte runder i overtiden.
Dermed fuldender danskerne det flotte comeback, som er kendetegnet af en sand holdpræstation.

Danskerne er dermed videre til finalen, hvor de møder G2 i morgen klokken 20:00 i et BO5 opgør. Her er der store penge på spil, da vinderen kan glæde sig over 1,5 millioner kroner, mens nummer to får 660.000 kroner