Video: Vildt Deagle-ace på Nuke

Udrustet med kun en Desert Eagle viste XI Academy-spiller vejen for sit hold.

Mandag, tirsdag og onsdag vendte POWER Ligaen tilbage, da der blevet tage hul på sæson 29 af ligaen og divisionerne.

Mandagen stod i POWER Ligaens tegn, mens der tirsdag og onsdag blev sat gang i AceZone- og CEPTER-divisionerne. Her skød især én spiller CEPTER 3. division C i gang med manér i tirsdagens møde mellem XI Academy og CsCapri.

Allerede i anden runde af dette opgør viste XI Academy-spilleren, Palerider, at han i den grad var klar til den nye sæson. Udrustet med kun en pistol, nedlagde "den blege rytter" ene mand hele modstanderholdet.

Godt nok var det ikke en revolver, eller anden form for seksløber, som den unge revolvermand havde taget med sig udenfor i yarden på Nuke, men i stedet en Desert Eagle. Men mere skulle han heller ikke bruge for at sende modstanderen til tælling.

Se højdepunktet her:

Palerider og XI Academy endte med at vinde opgøret med de overbevisende cifre, 13-4, og de sikrede sig dermed en flot start på den nye sæson.

Storspillende PihLziNh0

Den flotte aktion fra Palerider, under tirsdagens 3. divisionskamp, var dog langt fra den eneste flotte aktion vi fik i løbet af de første kampe i CEPTER 3. division C.

I onsdagens opgør mellem Team Eclipse og Unsigned Fraggers ville den erfarne Eclipse-spiller, PihLziNh0, ikke stå tilbage for sin kollega hos XI Academy. PihLziNh0 leverede således et flot ace i løbet af kampen.

Erfarne PihLziNh0, der tidligere har spillet i POWER Ligaens bedste række, stormede i 19. runde fra midt og ind på A, på Ancient, med kun en Glock. Han tog en enkelt modstander ned med sin pistol, inden han først samlede en AK op, og nedlagde yderligere to spillere. Til sidst samlede han en AWP op, som han brugte til at nedlægge de sidste to Unsigned Fraggers-spillere.

Se højdepunktet her:

PihLziNh0s flotte aktion var stærkt medvirkende til, at Team Eclipse i sidste ende vandt opgøret med cifrene 13-11.

Både Paleriders XI Academy og PihLziNh0s Team Eclipse, har dermed begge placeret sig i toppen af tabellen af CEPTER 3. division C efter de indledende kampe.

Team Eclipse har ligeledes selv lagt klippet med PihLziNh0s ace op på deres profil på X, sågar med kommentatorlyd.

Det kan ses og høres herunder.

#1(Med 0 svar)
24. april 2025 kl. 12:42
Ember
Sikke en kommentatorlyd på PihLziNh0s ace
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.