AnJ i stort og eksklusivt interview om den første tid i USA: "Har virkelig oplevet had"
Skrevet af Christian Bundgaard Larsen
Der var store forventninger til AnJ, da den et-årige aftale med amerikanske NRG blev underskrevet, og drømmeskiftet dermed blev en realitet - både fra omverdenen, men især også fra danskeren selv. Svingende resultater, udskiftninger i startfemmeren og en presset tidsplan har dog imidlertid sat en stopper for, at man i skrivende stund kan kalde skiftet for den ultimative succeshistorie.
Især har de første online såvel som offline-resultater ikke været til topkarakter, og hovedpersonen lægger heller ikke selv skjul på, at resultaterne desværre ikke helt har forløbet som forventet.
Kort efter AnJ’s ankomst deltog holdet i Dreamhack Open Valencia 2017, hvor de desværre måtte tage sig til takke med en delt sidsteplads og uden én eneste sejr. Samme scenarium udspillede sig til den efterfølgende turnering - DreamHack Open Atlanta 2017 - hvor NRG igen måtte trøste sig selv med den laveste placering.
De sløje placeringer betød konsekvenser; en gammel kending, ptr, blev smidt på porten til fordel for en endnu ikke navngivet spiller. Dette sætter AnJ ligeledes ord på. Hertil melder danskeren, at afløseren faktisk er fundet - dog uden at offentliggøre.
Mange danskere er interesseret i at høre om din første tid under den amerikanske fane. Resultatmæssigt har det nok ikke været til et 12-tal og specielt din første kamp var uheldig, men hvordan har du selv oplevet det?
Resultaterne har været direkte pinlige, som er blevet påpeget. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft svært ved ikke at miste noget selvtillid efter de her 2 events, samt den online qualifier, vi spillede i EU. Det har også bidraget til, at jeg har second guessed mig selv lidt, og tanker som "har jeg virkelig trådt i spinaten ved at gøre det her", "kan jeg overhovedet finde det niveau, jeg havde, før jeg gik på sommerferie og stoppede hos Singularity" kørte rundt i hovedet og gjorde mig ret nedtrykt. For første gang har jeg virkelig oplevet det hate på de sociale medier og på community sites, der er omkring en, når man er på et pro hold - noget som jeg ikke har været vant til i sådan et negativt omfang.
Så ærligt har den første måned været spændende, men den har også været hård og prøvende, men NRG har været gode til at holde fokus fra resultaterne og i stedet på, at de tror på mig, og har hjulpet mig med at håndtere det pres, jeg altid ligger på mig selv, men også det fra omverdenen. Nu hvor jeg ikke lever i en kuffert og har mulighed for at fokusere på mit spil, begynder det at komme tilbage, men jeg bliver nok ikke rigtig confident igen, før jeg har et game, hvor jeg viser den AnJ, som tilkæmpede sig den titel som en af Danmarks upcoming spillere.
Tidligere har du udtalt, at hjemve ikke var en bekymrende faktor, men har tilpasningen været så problemfri, som du tidligere har forudset - socialt såvel som spillemæssigt?
Jeg har hele tiden vidst, at det spillemæssige ville blive det største problem. At være i NA har altid været en drøm, og jeg har elsket hvert sekund af det sociale aspekt. Jeg suger kulturen til mig, jeg elsker klimaet og maden (også alt det der ikke er fastfood, selvom jeg nok har levet primært af alt for meget junk) og folk i pugs såvel som i organisationen har været sindssygt gode til at få mig til at falde godt til og byde mig velkommen.
Spillemæssigt er det dog en kæmpe forskel; at gå fra at have en ping på omkring 15-25, når man spiller, til konstant at ligge mellem 50-80 er en kæmpe forskel og noget, jeg stadig ikke har tilpasset mig helt til. Man kan ikke holde vinkler eller peake på samme måde, som jeg altid har gjort, så jeg bliver tit bare widepeaked og smadret, og det har været sygt frustrerende til et omfang, hvor jeg flere gange har følt, jeg virkelig bare er for dårlig i forhold til mange af de random spillere, jeg har spillet mod i pugs.
I perioden, hvor vi har haft mulighed for at pracce, har de gode NA hold jo været i EU i den lange turneringsperiode, hvilket efterlod os med hold som paiN og Misfits som eneste scrimpartnere, og i de kampe blev jeg også bare ødelagt fuldstændigt. Jeg tabte alle aim-dueller og følte bare, jeg var helt off. Heldigvis fortæller daps mig om dengang mixwell fra Optic først kom over. Der strugglede han også virkelig meget og brugte et par måneder på at tilvende sig det hele, og se hvor god han er nu (Jeg siger ikke, jeg er lige så god som mixwell, men det fact hjælper mig med at få ro i sindet og tro på, det bare er en tilvænningsperiode).
Hvad har været den største omvæltning ved at bo og spille i Nordamerika kontra Danmark
Kommunikation og ping. Det er svært at wire sin hjerne til at tænke engelsk før dansk, og hvis i ser nogle rank s streams, vil i ofte høre mig i stressede situationer give info på dansk, før jeg gør det på engelsk. Det har jeg haft sindsygt meget fokus på og heldigvis begynder det at hjælpe på det. Jeg har endda fundet en måde, jeg kan vurdere, hvornår jeg er kommet til det punkt, hvor jeg tænker engelsk først; Når jeg sidder i min egen verden, og nogen snakker til mig, og jeg ikke opfatter det, svarer jeg bare: “HVA?” Så snart jeg siger "what" i stedet, tror jeg vi er good på det område :D - Pingen er bare, som jeg har forklaret tidligere, men det er også noget, jeg så småt er ved at håndtere.
NRG anses naturligvis som en større organisation end Singularity, hvorfor et større pres medfølger. Hvordan har du håndteret dette?
Som jeg også var inde på tidligere, havde jeg svært ved at håndtere presset, men det har udelukkende været grundet de resultater, vi har haft. Jeg begynder så småt at tage lidt lettere på det, men jeg bruger stadig presset som en motivation til at præstere så godt, som jeg kan og arbejde så hårdt som muligt på at leve op til forventningerne. Derudover lægger jeg altid stort pres på mig selv og vil hele tiden forbedre mig og gøre, hvad jeg kan for at hjælpe mit hold til at blive bedre.
En anden ting, der har hjulpet mig, er også, at jeg fra dag 1 vidste, at det her hold var et langtidsprojekt med flere roster changes, efter jeg joinede for at opnå et vindende hold. Så presset fra organisationen er det, jeg fokuserer mest på, og det er ikke så voldsomt netop fordi visionen er, at vi på længere sigt skal vinde, og nu skal vi finde ud, hvordan vi kommer dertil, mens vi selvfølgelig også forventer et vis niveau.
Hvordan ser du styrkeforholdet og forskellighederne mellem amerikansk og dansk CS:GO?
Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man ser på det. Overordnet er det europæiske niveau højere. Der er bedre hold, både på pro niveau, men også på semi-pro niveau. Samtidig er der også et meget større fokus på netop semi-pro cs i Europa. Bare se på HLTV hvor mange kampe alle tier 2 og 3 holdene spiller om ugen i diverse turneringer, hvor der literally ikke er noget for NA udover deres ESEA og måske nogle mindre lans hist og her (eksempelvis Fragadelphia). Så i EU har vi bare større mulighed for at få eksempelvis demos fra officials og official træning.
Vi praccer mod hold som SK, Liquid, Optic, Immortals, som jo allesammen er sindssygt gode hold, der kan tage maps af ethvert tophold i EU, så jeg føler stadigvæk, at jeg spiller mod bedre spillere nu, også i et competitive miljø (ECS og ESL Pro League) end som ved at deltage i de tier 2 og 3 turneringer, som vi deltog i med Singularity. Men der er ingen tvivl om, at det gennemsnitlige niveau er højere i EU. Jeg vil dog lige påpege, at jeg aldrig er blevet skudt så meget ud i pugs, som jeg er herovre i NA. Det er literally bare en flok aimmaskiner halvdelen af dem. Nogle gange vil jeg sku hellere have en aimduel mod alle i Rank S end nogle af de psykopater i alm pugs. All aim no brain? Måske, de skyder i hvert fald hs.
Nu mangler I en femte mand på jeres roster. Hvorfor gik det ikke med ptr?
Da jeg blev kontaktet af NRG, og vi gik i forhandlinger, og vi snakkede om, hvad holdet manglede, og hvad jeg kunne bringe, blev det hurtigt klart, at det primære ville være kommunikation. Det gik dog hurtigt op for mig, at det slet ikke var tilfældet. Tværtimod. Holdet havde rigeligt med kommunikation, det var bare ikke effektivt, og ptr var en af hovedårsagerne til det.
Ptr er en meget kommunikativ person, men han overcallede daps konstant, og selvom daps sagde, at han faktisk var okay med det, kunne jeg bare efter de her 2 events se, at det ikke fungerede. Det skaber forvirring på holdet, og den forvirring kunne føre til, at vi tøvede i få sekunder, som ofte kan gøre en kæmpe forskel. Derudover er han sindssyg emotionel. Når det går godt, er det også fint, men så snart vi går ned 0-5, eller vi taber en dum runde, lukker han bare helt af. Og så taler hans stats for sig selv: Han er en gud online, men nærmest ikke til stede på LAN, og selvom online er vigtigt, så er vores fokus at vinde LANs, og på LAN har man virkelig brug for at ens awp-spiller er reliable.
Derudover føler jeg, at han bare ikke passede ind socialt, hvilket bidrog til, folk ikke gad bruge tid med hinanden uden for spillet. Det er gået op for mig, efter jeg joinede, at ham og FugLy faktisk ikke kan fordrage hinanden, men bare har fortsat med at spille, fordi de ville prøve og give det en chance til efter min ankomst på trods af, at de allerede havde arbejdet på det i 3-4 måneder. Det skal dog siges, at ptr er en sindssyg god teammate, og han er dedikeret som bare fanden. Han var bare ikke den rigtige spiller for det her lineup, og derfor blev vi enige om at det ikke skulle fortsætte.
Hvilken type spiller skal afløse ptr? Skal det være en AWP, eller bytter I om på rollerne? Foretrækker I en amerikaner frem for en europæer?
Vi havde en lang snak om, hvad vi ville gøre, specielt fordi NA awpere ikke hænger på træerne og det ikke ligefrem var lukrativt med et tilbud fra NRG, som netop var hjemvendt fra sidste pladser til DH Open events. Det var faktisk på tale at prøve og få fat i android fra coL og så skulle jeg gå tilbage til at være main awp spiller, som jeg jo var tilbage i Free Transfer. Det var dog en last resort, som vi heldigvis ikke blev nødt til at tage i brug :D.
Personligt ville jeg foretrække en NA awper, udelukkende fordi vi allerede har spildt nok tid på at få mit visa på plads, og en europæer ville betyde endnu længere tid, endnu flere kvals med standins og vigtigst af alt, vores første Pro League kampe også med en standin, men som hold blev vi enige om, at vi blev nødt til at være villige til at ofre, hvad det kræver for at få det bedste lineup muligt, så derfor har vi også kigget mod EU og set, hvad der var af muligheder. Vi har fundet et match og jeg tror, vi snart får det offentliggjort.
Endelig vil jeg gerne høre om dine forventninger til fremtiden. Hvor og hvordan kan man forvente at se jer?
Den nærmeste fremtid kommer til at byde på powerpracc og klargørelse til Pro League. Inden da vil I nok kunne se os i aktion i den lukkede ESL New York qualifier som vi har fået invite til, og senere også ELEAGUE kvalifikationen. Om vi spiller dem med en standin eller med vores 5. mand, vil tiden vise, men vores pracctid ender nok med at blive begrænset til kvalifikationerne.
Langsigtet forventer jeg, at vi kommer til at ligge på niveau med C9, Optic, Liquid og Immortals og forhåbentlig kan tage nogle maps af SK. Internationalt vil jeg tro, vi kan arbejde os op i en top 15, hvis vi arbejder hårdt for det, og formå at kvalificere os til internationale LANs. Men konkurrencen er hård med rigtig mange gode hold i øjeblikket, og niveauet i top 15 og måske endda 20 er sindssygt højt. En ting er sikkert, uanset om det er høje og urealistiske forventninger i nogles øjne, vil jeg gøre alt hvad jeg kan og jeg har stadig mindst lige så meget blod på tanden som altid, og jeg vil kæmpe for, at vi bliver et NA hold, man ikke bare trækker på skulderen over.
AnJ har altså store forventninger til fremtiden, men om disse indfries, kan kun tiden vise. Disse ord er samtidig den første bid, man får af det amerikanske eventyr. Den kommende tid vil blive beskrevet direkte af danskeren via de velkendte blogs her på Dust2.dk, som tidligere har været benyttet af koryfæer som Pimp og MODDII.
