Main Street Esport henter Lonnies Lærlinge
Main Street Esport er vendt tilbage til Counter-Strike verden, da de har hentet de nu tidligere Lonnies Lærlinge hjem som faste spillere.
MSE var sidst set med et hold tilbage i slutningen af april måned, hvor organisationen havde KolibrieN, zyloN, Trixitlol, kpZET og Remoy under deres vingere. Turen sluttede dog for drengene her, hvor det tydede på, at holdets seneste resultater var grundlagt for det afsluttende samarbejde.
Nu vil MSE forsøge med Counter-Strike igen, da de har taget Lonnies Lærlinge hjem til hytten. Lonnies Lærlinge var blandt andet til Tistrup Lan Party i slutningen af august, hvor de gik hen og vandt turneringen, hvilket udløste en præmie på 10.000 kroner.
Blandt holdets nye spillere, har alexsomfan været bag tasterne, og tilddelt Dust2.dk følgende udtalelse, hvori han fortæller, at samarbejder helt klart kommer til at forbedre dem som hold:
Det er med glæde at jeg fra dags dato kan annoncere at Lonnies lærlinge går officielle og samtidig går ind under armene hos Main Street Esport. Med den rette dedikation og arbejdskraft er jeg sikker på vi nok skal få skabt ravage på den danske top.
MSE's nye startfemmer vil allerede blive set i aktion på LAN til det opkommende NetParty Fyn, hvor pengepræmierne i main-turneringen lyder på 65.000 kroner.
Main Street Esport's nye mandskab lyder som følger:
- thamlike
- wusung
- arNolder
- vaz0r
- alexsomfan