mimi glider ind i Ambush' startfemmer som stand-in
I starten af ugen stoppede mimi i Dynasty efter interne stridigheder. I dag kan Ambush annoncere, at hun træder ind i truppen som stand-in for PnX i aftenens CEVO kamp, hvor Ambush tager imod Royal Bandits.
Det bliver yderst interessant oplevelse at se den talentfulde sønderjyde optræde på lige fod, og måske endnu mere vigtigt side om side, med herrerne.
De professionelle kvinder har nemlig længe været under beskydning for ikke at kunne følge med danske top 10 hold, men nu får mimi muligheden for at modbevise kritikerne.
Holdejer, ZCDK, udtaler:
Jeg sad og læste denne artikel forleden og læste nogle af kommentarerne med spillere, som sad og udtalte, at hun ikke kunne følge med og en generel usikkerhed om hun kan gøre sig gældende på et top 10 herrehold.
Det tror jeg helt bestemt hun kan, og Mimi ved hun kan, så jeg tog fat i hende for at tale med hende om én gang for alle, at sætte tvivlerne på plads, og give hende et forsøg som stand-in, når en fra min faste startfemmer ikke kunne stille op til kamp.
I dag kommer muligheden så. Holdet har været ekstremt åbne omkring mimi, da spillere på deres niveau, sagtens kan se Michaelas CS:GO kvaliteter, så vi er sikre på at vi flækker vores modstander over i aften.
Kampen kan følges på Twitch fra klokken 21:00 herunder.