
Stærke amerikanere sender karrigan til tælling
Sidst de var i Rumænien lignede de ikke et hold, der bare var i nærheden af at skulle kæmpe om slutspilspladser. Ikke desto mindre, så er Complexity nu klar til slutspillet ved PGL Bukarest.
Det nordamerikanske mandskab sikrede sig slutspilspladsen med en flot sejr over karrigans FaZe på 2-0 samlet. Norske hallzerk var flyvende på serveren, og spillede en hovedrolle i amerikanernes videre avancement.
Dust2 dannede rammen for det første map i opgøret. Her vandt Complexity i rimelig sikker stil med 13-7, efter at have været foran med hele 9-3 før pausen. Undervejs leverede hallzerk denne fine aktion:
Efter Dust2 stod den på Complexitys eget map, Anubis. Her blev det en anelse tættere end på Dust2. FaZe var foran 7-5 ved pausen, men Complexity vendte tingene på hovedet efter pausen.
Complexity lukkede kampen og sikrede sig slutspilspladsen ved stillingen 13-10. hallzerk diskede op med 39 kills og en rating på 1,52 i løbet af hele kampen.
Dermed er den fjerde ud af otte slutspilsdeltagere fundet. Complexity slutter sig til G2, 3DMAX og GamerLegion i slutspillet.
Complexity har nu en dags pause før det går løs med slutspillet. Den fridag kan de passende bruge på at drikke en øl eller to.
karrigan og resten af FaZe-tropperne skal i aktion igen torsdag, i de sidste og afgørene kampe i gruppespillet, hvor de har endnu en chance for at spille sig videre til slutspillet.
Her slutter karrigan og co. sig blandt andet til Astralis, om end de ikke kan møde hinanden, eftersom de allerede har spillet mod hinanden tidligere i turneringen.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2025:
3-0 (Videre)
-
G2
-
3DMAX
3-1 (Videre)
-
GamerLegion
-
Complexity
2-1
-
Aurora
-
Apogee
2-2
-
Virtus.pro
-
Astralis
-
FaZe
1-2
-
FURIA
-
Rare Atom
-
Falcons
-
The MongolZ
1-3 (Ude)
-
Legacy
0-3 (Ude)
-
paiN
-
Liquid