POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 13T : 38M : 54S
Uroen har ulmet i Immortals det meste af sommeren.

LUCAS1 og HEN1 suspenderet på ubestemt tid

Den endelige udmelding fra Immortals omkring deres hold er nu kommet, og det sender de to spillere på bænken i ubestemt tid.

Igår kom der en video ud fra Immortals CEO Noah Whinston, hvor han forklarer hele situationen omkring Immortals fremtid, samt LUCAS1 og HEN1's på holdet.

Videoen kan ses nederst i artiklen, men herunder følger en opsummering på dansk, af hvad CEO Noah Whiston fortæller i den.

Uroen har ulmet længe

Allerede i slutningen af august udtrykte de tre spillere, HEN1, LUCAS1 og kNg ønske om at forlade Immortals grundet interne uenigheder og de steg til nye højder da Immortals måtte forfeite et map i finalen til DreamHack Montreal imod North, grundet de var mødt op for sent til kampen.

Spilleren kNg truede derefter FNS fra CLG, da han jokede med at holdet var kommet for sent pga. at tvillingerne LUCAS1 og HEN1 var ramt at tømmermænd.

Whinston fortæller i videoen, at han allerede der ønskede at smide kNg af holdet, men spillerne på Immortals og deres coach zakk, overbeviste ham om at give kNg en chance mere og ikke mindst give ham en mulighed for, at give en undskyldning og komme tilbage på god fod med holdet og fortsat spille med dem.

Efterfølgende var det så meningen at de skulle snakke med kNg, forud for EPICENTER kvalifikationen imod CLG, men af en eller anden grund kom de aldrig i kontakt med kNg, og eftersom de ikke havde fået styr på situationen, gav Whinston besked til zakk om at kNg ikke havde tilladelse til at spille kampen imod CLG, før at der var styr på hvordan at han ville fortsætte i Immortals. 

Dermed blev zakk standin i kampen mod CLG, hvor de tabte første map og derefter kom kNg ind i kampen, for at få hjulpet holdet på rette kurs igen, men Whinston postede kort tid efter kampen på Twitter, at spilleren(red.  kNg) var suspenderet internt og havde derfor ikke tilladelse til at spille for Immortals.

Herefter afslører Whinston at HEN1 og LUCAS1 havde nægtet at spille kampen videre medmindre at kNg fik lov til at fortsætte, men at kNg spillede i den kamp, var et brud på den straf, som var blevet oplyst til ham og de andre spillere dagen før. 

For den overtrædelse blev kNg med det samme opsagt fra hans kontrakt og var ikke længere en del af Immortals.  

HEN1 og LUCAS1 gjorde det derefter meget klart overfor organisationen, at de ikke var villige til at fortsætte med at spille for Immortals, efter kNgs fyring, som derfor har sat dem på bænken i ubestemt tid. Her vil de være indtil at en organisation vil købe dem fri eller at de skifter mening og vil tilbage i startfemmeren.

En Major er ikke det værd, hvis vi afskriver vores visioner

I følge Immortals CEO Noah Whinston, havde han ikke mange muligheder i forhold til at følge de idealer og visionen som Immortals brandet står for. For spillerne HEN1, LUCAS1 og kNg er det at vinde, det som betyder noget og alt som kan gøres for at vinde er tilladt.

Men for Immortals organisationen er det at vinde, kun en del af det store puslespil. Det er mindre omkring slutresultatet, men mere omkring processen, som der går ind i det at vinde; hårdt arbejde, dedikation, selvopofrelse og disciplinen der følger med i at lave vindere, ikke selve mesterskabet. Og uheldigvis var forskellene i visionen stort set ikke til at løse. 

Spillere der besidder både evnerne, ingame kommunikationen og det store taktiske spil er fantastiske, men at have alle de ting, gør ikke du er en professionel spiller, det gør dig bare til en talentfuld spiller. 

Samtidig sagde Whinston at resten af holdets medlemmer; boltz og steel er top profesionelle spillere og ser frem til at bygge holdet op omkring dem, selv om det koster et Major spot. Da de nu kun står tilbage med to ud af fem spillere, der automatisk gav dem en plads til næste Major. Som de sikrede med andenpladsen til den seneste Major. 

Han tilføjer også at spille til en Major, ikke er det værd, hvis alt vi står for som organisation, bliver holdt som gidsler af spillere, der ikke er på samme side som os, som et hold og blot er efter en automatisk kvalifikation til næste Major.  Vi har kvalificeret os til en Major på den hårde på en gang, og bygger vi vores hold op rigtigt, kan vi gøre det igen.

Økonomisk straf for LUCAS1, HEN1 og kNg

Whinston kommmenterer yderligere også på de ting der fandt sted på finaledagen til DreamHack Montreal og afslører at der er blevet givet en straf til de tre spillere som kom for sent til finalen, som gjorde de måtte forfeite første map. 

HEN1, LUCAS1 og kNg har alle fået en bøde på en månedsløn fra Immortals og har mistet retten til deres del af præmiepengene, på de knap 125.000 kroner, som de vandt for andenpladsen. Den samlede sum, kombineret med den nordamerikanske organisations 10% af præmiepengene, vil alle blive doneret til velgørenhedsorganisationen Big Brothers Big Sisters of Great Montreal.

Som en sidste bemærkning fortæller han, at grunden til de kom for sent egentlig ligegyldigt. Er man forsinket, så er grunden ligegyldig, om man er ude og feste eller har jetlag og har sovet over sig. De kom for sent til finalen og dermed måtte de forfeite et map og det giver et dårligt syn på spillerne og organisationen, og såvel som en dårlig oplevelse for fans, der har brugt tid og penge på at komme til kampen og som forventer at se en fuld BO3 kamp.

Videoen kan ses i sin fulde længde herunder:

Dermed ser Immortals lineup således ud:

#1(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 13:52
DongeR
Gal en clownfiesta der sker i immortals, kadeu til deres CEO for at gøre noget ved det.
#2(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 14:12
hodor
"Økonimisk straf for LUCAS1, HEN1 og kNg"



-ret lige til økonomisk

edit: okay der gik ikke lang tid ahahha
#3(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 14:14
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvad end folk mener, så synes jeg sgu at IMT's CEO, har gjort det rigtige. Jeg håber bare at de kan genopbygge et hold på nogenlunde samme niveau! :)
#4(Med 1 svar)
23. september 2017 kl. 14:24
DamiX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Who is horvy?
#5(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 14:29
Hassann
#6(Med 2 svar)
23. september 2017 kl. 14:43
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Kng, hen1, Lucas1 & FNX hvem mon sidste bliver?
#10(Med 1 svar)
23. september 2017 kl. 16:10
Neko
Godt spørgsmål, men nu må vi jo se om nogle køber tvillingerne fri, eller om de bare får lov til at rådne op på bænken:D!
#11(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 16:41
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
De sælger dem 100%
#7(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 15:00
MrNoOne
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Håber virkeligt ikke der er nogen der samler Kng op.. han er fandeme CS verdenens svar på Amalie fra paradise, hold kæft en egoist.
#8(Med 2 svar)
23. september 2017 kl. 15:13
BarcodeNone
Det eneste 'rigtige' at gøre. Vildt nok at kng faktisk fik en 'chance 2' men valgte at skide højt og helligt på den udstrakte arm. Respekt til IMT for at statuere et eksempel og værne om generel integritet og professionalisme.

Sikke en lorte situation at skulle ud og hamstre 1-2 spillere midt i sæsonen, mest for at kunne beholde deres liga-spots.
Det er da lige før at der ikke er noget at tabe ved at hente cogu ind som AWP'er nu.
#12(Med 1 svar)
23. september 2017 kl. 17:21
Zherman
Jep. De tre gutter har godt nok ikke tænkt sig om.

Imm. er lidt fucked, da de, afaik, kun har to 'roster movse' tilbage, så enten zakk eller horvey skal til at spille for dem. Man kan så også sige, at det nok er på tide, at de får fixet horvey's visa, og han ikke blot er den bænkede spiller, som aldrig kommer ind.

Det store spørgsmål er vel nærmere, om de fortsætter med brasilianere, da Noah tidligere har nævnt, at han gerne så et NA lineup, da det ift. brand og engagement gav bedre mening for Imm. som org.

Jeg tror ikke, at de henter 2 nye brasilianere, men at de siger 'Ok, så går vi i gang med at fase det over til en NA trup, som indeholder brasilianske spillere'. Hvis man alligevel skal i gang med at rebuilde, hvorfor så ikke satse på den lange bane fremfor en kortsigtet lappeløsning.
#13(Med 0 svar)
23. september 2017 kl. 19:01
BarcodeNone
Interressant pointe, kan godt huske det har været nævnt før. Tror det er nemmere sagt end gjort dog, når det pt. lige nu kun er steel og zakk der er nogenlunde komfortable med engelsk :/ jeg tror ikke det er det værd at smide mere lort i retning af den halvdel der rent faktisk opfører sig ordentligt. Førend de også gør oprør.
Jeg kan kun forestille mig at boltz og steel er en kende træt af tilværelsen for tiden.

Gad hvilken størrelse dollars som Tempo Storm ruller med mon.
IMT købte jo sidste forår hele lineup'et af netop dem, så måske er forbindelserne stadig sunde.
#9(Med 1 svar)
23. september 2017 kl. 16:05
KajusKalorius
Hvor er det fedt han stiller op på den måde, Noah Whinston. Det kan man kun respektere.
#14(Med 0 svar)
24. september 2017 kl. 05:49
jagR
helt enig
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.