Dallas Cowboys' ejer køber aktiemajoriteten i compLexity
Det er efterhånden blevet en opadgående tendens, at koryfæer fra traditionelle sportsgrene tager deres indtog i forskellige esports-grene, og i CS:GO er dette ingen undtagelse. I Danmark var FCK med deres oprettelse af North pioner indenfor området, mens udviklingen virkelig boomer, hvis blikket rettes over Atlanten.
Her kan der tælles investeringseksempler som Philadelphia 76ers indtog i dignitas, en række basketball-personligheder med Magic Johnson i spidsens indmarch i Liquid, mens Shaquille O'Neal har smidt penge i NRG, hvor danske AnJ findes på holdkortet.
Disse har givet nok inspiration til, at endnu en amerikansk organisation følger trop, idet Dallas Cowboys' ejer, milliardæren Jerry Jones, har købt aktiemajoriteten i compLexity for et ikke-annonceret beløb. Dette er gjort i samarbejde med John Goff, der er en stor personlighed indenfor ejendomsmægleri.
Dog overtager de to ovenstående parter ikke hele styret i CS:GO-organisationen, da Jason Lake beholder sin fungerende rolle som CEO og samtidig en mindre aktionærdel.
compLexity har i forbindelse med investeringen udgivet følgende video på Twitter, der er udarbejdet til at beskrive ændringen:
Den organisatoriske ændring betyder desuden, at holdet skal flytte fra deres gamle teamhouse i Denver, Colorado til de varmere og tørrere texanske egne i Dallas.
compLexitys CS:GO-afdeling har haft en forholdvis turbulent tilværelse med masser af holdændringer og til tider langt i mellem resultaterne, men ikke desto mindre ser det nuværende line-up således ud:
- dephh
- yay
- ptr
- Slemmy
- ANDROID-X23