Nyt hold går officielt med egen organisation
Et nyt dansk er klar til at gå i struben på de øvrige danske hold ved de kommende turneringer. Holdet gik i efteråret under navnet YAKETY, hvor de på trods af lidt mindre kendte ansigter, leverede et par flotte resultater.
YAKETY blev nemlig toer til Radio Globus LAN Party, imens de ligeledes blev nummer to i PlayGames.dk Open #21, som sikrede dem en plads i eOddset POWER Fight Club. Her imponerede YAKETY ligeledes, hvor de med to sejre over Spirifex, kun missede en plads i slutspillet efter nederlag til Pyramid Gods.
Holdet består af:
- phatdrop
- DEX
- inzane
- MeqqeN
- xtopheR
Nu har holdet valgt at gå officielle under en ny organisation, som de fem spillere selv har været med til at skabe. Fremover vil holdet gå under Marvelous, og i den anledning fik vi fanget MeqqeN, til en snak om annonceringen.
Hvordan er jeres hold sat sammen og hvorfor har i valgt at joine Marvelous?
Holdet består af en kerne på tre, som har spillet sammen i over ni måneder og to ”nyere” spillere, som tilsluttede sig til holdet i begyndelsen af forrige ESEA Intermediate sæson. I forhold til selve rollefordelingen, så er vi på nuværende tidspunkt i gang med en eksperimenterende fase, da vi ønsker at præstere vores yderste til den kommende ESEA Main sæson.
Vi har valgt at joine Marvelous med den årsag, at vi gerne vil tage vores spil til et nyt level i 2018. Vi skal i de kommende uger begynde på ESEA Main sæsonen, hvor vi har høje ambitioner. Samtidig, så vil vi i de kommende måneder være mere aktiv på den nationale scene for opnå en af vores delmål om at blive ét af bobler holdene snarest.
En af hovedårsagerne til at vi skriver under med Marvelous er, at de giver os det økonomiske bagland både til online, samt til LAN, hvilket giver os som spillere lidt mere frihed, og en vis tryghed.
I har efter en fin præstation ved eOddset POWER Fight Club, ikke deltaget i nogen Dust2.dk turneringer eller til GGW. Hvad skyldes det?
Det skyldes en kombination af to ting. For det første, så havde nogle spillere på holdet med eksamener i december måned, hvilket gjorde det vanskeligt for os, at navigere i visse ugedage.
Ydermere så har vores ”rejse” til ESEA Main været på bekostning af enkelte nationale turnering, heriblandt Dust2s turneringer. Vores ”seneste” LAN har været helt tilbage i september måned, så vi havde faktisk intentioner om at deltage til GGW, men på grund af dårlig timing i forhold til eksamensopgaver (igen igen), så blev vi nødt til at sige fra, da vi gerne vil præstere vores yderste.
Hvad er jeres ambitioner på både den korte og den lange bane?
Som tidligere nævnt, så skal vi klare os godt i den kommende ESEA Main sæson. Samtidig, så vil vi meget gerne allerede i de kommende uger gøre os fortjent til en plads blandt de bedre hold på den danske scene, og derfor er en af vores delmål, at blive boblerhold i den kommende tid.
Allerede dengang da holdet blev dannet i tilbage i august, så var en af vores vigtigste mål, at vi holder sammen og præsterer godt i ESEA. Nu hvor vi stadig er sammen og er sikret en plads i ESEA Main i sæson 27, så vil vores fokus ligge på de kommende danske LANs til foråret, heriblandt TLP og CPH Games.
Marvelous kan i den kommende sæson af ESEA Main komme til at møde et hav af danske mandskaber, blandt andet Odense Esport, Main Street Esport, Tricked og Demise. Holdet vil også være at finde ved et par danske LAN events.