
Magisk og TeSeS henter endnu en sejr
Efter de første to kampe ved PGL Bukarest var danskerholdet Falcons - med Magisk og TeSeS i startfemmeren - dømt færdige og ude.
Danskerholdet fik tørre tæsk af Complexity og GamerLegion, men tirsdag rejste de sig endelig i Bukarest med en sejr over paiN. Onsdag fulgte de op med en ny sejr.
Denne gang var det kinesiske Rare Atom, der faldt til Magisk, TeSeS og resten af Falcons-holdet. Falcons besejrede det kinesiske mandskab med samlet 2-0.
Falcons var Rare Atom overlegne over to maps. Danskerholdet vandt kinesernes map 13-6. På falkenes eget map, Train, fik de det overstået endnu hurtigere med de overbevisende cifre, 13-2.
NiKo var atter Falcons' bedste mand. Han diskede op med 32 kills og en rating på 1,65. TeSeS var bedste dansker med 30 kills og en 1,49-rating.
Med sejren er Falcons videre til de sidste kampe i gruppespillet torsdag. Her kan de blandt ende med at skulle møde Astralis.
Udover Falcons og Astralis, så er karrigans FaZe og Virtus.pro indtil videre også klar til torsdagens kampe.
Rare Atom er det hidtil fjerde hold, der er ude af turneringen i den rumænske hovedstad.
Kineserne kan pakke taskerne og rejse hjem. De følger hold som paiN, Liquid og Legacy ud af døren.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2025:
3-0 (Videre)
-
G2
-
3DMAX
3-1 (Videre)
-
GamerLegion
-
Complexity
2-1
-
Aurora
-
Apogee
2-2
-
Virtus.pro
-
Astralis
-
FaZe
-
Falcons
1-2
-
FURIA
-
The MongolZ
1-3 (Ude)
-
Legacy
-
Rare Atom
0-3 (Ude)
-
paiN
-
Liquid