Alpha er nede på to spillere
Det er ikke kun i toppen af scenen, at der sker ting og sager, for nu er Alpha nede på blot to spillere, det fortæller organisationens ejer, GnueN, til Dust2.dk.
Tilbage i november måned blev brieF sendt på porten, men holdet har siden da haft problemer med at finde den sidste spiller. De har blandt andet prøvet dezcaN af, men det var ikke et perfekt match, og derfor blev han ikke fast mand.
Som resultat af holdets problemer med at finde den sidste spiller forlader Typos og Skralde nu Alpha, det udtaler GnueN:
Efter brieF blev taget af Alpha-holdet tilbage i november, blev holdet ramt af ESEA roster lock, SRP og ferie, hvilket viste sig at være en for stor udfording for holdet til at finde en sidste mand, der var villig til at vente, indtil alle spillerne var tilbage fra ferie. Så efter at have spillet med forskellige standins siden november, valgte Typos og Skralde at snakke med mig og informere mig om, at de gerne ville forlade Alpha og prøve noget nyt. Jeg respekterer og forstår deres ønske, og derfor er de blevet frigivet fra Alpha. Twinx og hug forsætter sammen og forsøger at samle et nyt Alpha hold.
Dermed står Alpha nu tilbage med disse to spillere, som skal forsøge at opbygge et nyt mandskab under Alpha-fanen:
- Twinx
- hug