Alle hold til ESL Pro League S7 er nu fundet
Alle holdene til verdens mest prominente CS:GO liga burde faktisk være fundet, men grundet USA's vinterstorm tidligere i januar, kunne GODSENT ikke komme frem til kampene, og derfor blev de udskudt.
I går blev kampene så endelig afviklet, og det var også på tide, for den syvende sæson starter den 13. februar i både Europa og Nordamerika.
Det var Natus Vincere, Space Soldiers, eXtatus og GODSENT, der skulle kæmpe om de to meget eftertragtede pladser i næste sæson, og det blev de to førstnævnte hold, som løb med sejren.
Dermed er Natus Vincere og Space Soldiers klar til at udfylde deltagerlisten, som tæller både Astralis, North og Heroic i Europa, mens Danmark også er repræsenteret af cadiaN hos Rogue i Nordamerika:
Den syvende sæson af ESL Pro League løber frem til og med 26. april, hvorefter de bedste hold fra hver af de to regioner dyster i finalerne, der afvikles fra den 14. til 20. maj.