4FOE9K taler ud: "fex havde sit fokus et helt andet sted"
Tidligere i dag bragte Dust2.dk nyheden om, at fex var blevet sendt på porten, efter en situation hvor han havde tilføjet en holdkammerats søster som ven på Facebook.
Det var i hvert fald fex' egen udlægning af hans exit fra 4FOE9K, der gik officielle den 19.maj, og hiffer bekræftede ligeledes på Twitter, at fex var ude, men han ville dog ikke uddybe situationen, som han blandt andet beskrev som, at de ikke passede sammen socialt.
Nu har 4FOE9K dog taget bladet, da holdet her til aften har sendt et statement, som Vster står bag, og i det bekræfter han blandt andet, at det var hans søster, det drejede sig om, mens han også udruller sin og holdets side af sagen:
Det hele startede med, at fex fandt min søster på Facebook, mens vi sad i en kamp. Han jokede med, at hun var lækker, og at han havde pillet ved hende, der var dog ingen andre end ham, der grinte, og den burde være stoppet allerede her. Han valgte at blive ved med tale om hende i warmup og kaldte hende "fuckable". Vores kamp går i gang, og vi sidder nu midt i pracc, og fex begynder på sætninger som: "Jeg kan ikke tage seriøst din søster er så lækker", og han bliver ved med at køre i det, også mellem runderne. Da jeg ikke gad sidde og høre på hans kommentarer om, hvor dejlig han synes min søster var, mutede jeg ham på TeamSpeak. Der skrives lidt privat, ikke mellem Fex og jeg, og jeg vælger at unmute ham igen på et tidspunkt, så vi kan få noget ud af vores kamp alligevel. I håbet om at ingen griner, svarer eller kommenterer på det, så har han forhåbentlig forstået beskeden. Det er korrekt, at jeg ikke direkte siger til ham, han skal stoppe, men en generel social forståelse samt en form for modenhed var en klar enighed, da vi startede dette projekt op. Dog har drengen boller nok til at skrive et par runder efter: "Hun skriver til mig på Facebook nu xdDDD" - stadig midt under kampen. Dette ser jeg overhovedet ikke acceptabelt. Ingen på holdet gad høre på det, jeg ikke gider høre på det, og ingen andre på holdet grinte. Oven i det sidder han og gør det midt pracc, så i stedet for at koncentrere sig om praccen sidder han og laver dårlige jokes om min søster, kontakter hende på Facebook og generelt har sit fokus et helt andet sted end på kampen.
Der går omkring 1 times tid, efter han er blevet kicket, hvortil han stiller spørgsmålet til mig: "Hvor gammel var hun legit", privat. Hvilket jeg også føler er langt over stregen.
Herefter valgte vi (hiffer, pihl, arzi og jeg) at sætte os ned for at finde en fælles beslutning, da ingen af os kunne magte sådan en tilgang til tingene og de forhenværende småproblemer, vi har haft. Der er blevet overdraget screenshots og videoer til Dust2, som de kan bruge frit, som de føler, det gavner. Deriblandt et screenshot hvor alle 10 på serveren er i live, og han alligevel har tid til at skrive om min søster.
Yderligere kan vi (holdet) tilføje, at efter vores seneste pracc valgte vi at sætte os ned og snakke om tingene, da der var nogle interne problemer, som skulle fixes. Det endte med, vi blev enige om, at fex’ attitude ikke har ændret sig særlig meget, og vi konkluderede, at vi gerne ville prøve en anden spiller. Han har fra start fået at vide, at respekt for andre mennesker er en del, vi sætter højt. Der er flere grundlag, hvorfor det her er sket, men langsigtet ville holdet ikke kunne fungere efter sådan en episode.
Hvorfor valgte hiffer så, at I ikke ville forklare jeres side, da I så fex’ udlægning?
Fordi det var unødvendigt på daværende tidspunkt at gå i detaljer om sådanne ting, og desuden havde vi ikke regnet med, det ville eskalere på den måde, hvilket udelukkende er sket grundet folk mangler den anden side af historien. I bagklogskabens lys har folk dog brug for at kende til begge sider af historien og kende detaljerne dertil. Derefter er det op til dem selv at bedømme, om de stadigvæk mener, vi har handlet forkert.
I havde andre småproblemer med ham, hvorfor handlede I ikke på det, inden I gik officielle?
Fordi der er forskel på småproblemer, som ethvert hold har, og deciderede episoder som denne. Dette her er jo mangel på gensidig respekt. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og det er ikke første gang vi giver ham en reprimande omkring hans opførsel i praccs.
hiffer skrev i en kommentar på Dust2.dk, at det handlede om andet end søsteren, hvad er det helt præcist, han hentyder til her?
Det som jeg forklarede i svaret til det andet spørgsmål. Det er ikke noget, vi vil gå i dybden med, da vi som nævnt ikke ønsker at udstille Frederik (red. fex), men blot fortælle Dust2 og dets brugere om vores side af historien. Et eksempel jeg kan fra hoften er, da han spurgte, om han måtte pushe, hvorefter svaret lød tydligt "nej", hvorefter han gjorde det alligevel, døde og derefter leavede praccen.
Hvorfor var der ikke en af de ældre på holdet, som skred ind under kampen i stedet for at se passivt til, mens situationen eskalerede?
Som hiffer nævnte i sin kommentar, så blev der tydeliggjort, at vi ikke gad en børnehave. Der var lavet en klar aftale om, at vi ikke ville bruge tid og kræfter på umodenhed, og det er blevet nævnt flere gange både under, i og efter pracc.
4FOE9K er efter afskeden med fex nede på fire aktive spillere, mens de vil bruge kvall i den kommende periode:
- hiffer
- Vster
- PihL
- ARZi
- kvall (Stand-in)
- xtopher (Coach)
Dust2.dk er rigtig nok i besiddelse af flere screenshots og lydklip fra kampen, og det er korrekt, at der blandt andet bliver brugt ord og vendinger som "Fuckable", "Fuck hun er lækker" og "Jeg pillede sgu også ved din lækre søster". Noget af det under en kamp.