znajders prøveperiode hos Singularity slutter efter blot 39 timer
znajder er nu igen fri på markedet, da hans prøveperiode hos Singularity bestemt ikke endte lykkeligt.
I tirsdags var alle ellers glade, da znajder kom på prøve for at erstatte HugoXD, men blot 39 timer senere skrev den tidligere fnatic-spiller selv på Twitter, at hans ophold hos Singularity var nået endestationen.
Det er svenskeren ikke ked af, for han er ikke helt tilfreds med de positioner, som holdet tildelte ham:
Singularity deltog i ZOTAC Cup Masters Europe Closed Qualifier i går, men her blev det til tre nederlag i gruppespillet til SuperJymy, LDLC og Forge, og derfor røg holdet ud. Kort efter offentliggjorde znajder, at han nu er fri på markedet igen.
Ifølge znajder vender HugoXD tilbage til holdkortet, men Singularitys ejer, som Dust2.dk har været i telefonisk kontakt med, kan endnu ikke bekræfte, om HugoXD vender tilbage til startfemmeren.
Atle Stehouwer fortæller yderligere, at han ærger sig over, at znajder ikke var løsningen på Singularitys problemer, for det hele gik rigtig godt, indtil pracc-resultaterne skulle overføres til de officielle kampe.
Singularity består af:
- BARBARR
- BENDJI
- RuStY
- Plopski
- AntO_oNNN (Coach)
- HugoXD (Bænket)
- Sayf (Bænket)