Endnu en superligaklub går ind i CS:GO
Hobro IK bliver det seneste skud på stammen af Superligaklubber, der også driver et CS:GO hold. Tidligere har både FCK, Lyngby, AGF, Horsens og Aab gjort deres indtog i CS:GO.
SuperNova eSport går sammen med Hobro IK om en foreningsdel samt en separat elitedel indenfor esport. I klubbens ånd er det ikke de mest prominente navne, men dog alle velkendte ansigter på scenen.
For at høre nærmere om samarbejdet hev Dust2.dk fat i gudluc4z, som især roser deres manager, Fightpwn, for samarbejdet mellem holdet og fodboldklubben.
Det hele startede med, at jeg var i kontakt med Fightpwn, vores nuværende manager, og vi blev enige om, at jeg skulle samle et lineup, hvilket jeg så har gjort. Jeg synes vi har fundet den rette konstellation af spillere, som både passer rolle-mæssigt, men også socialt. Vi har en rigtig god synergi, og vi er enige om måden, vi gerne vil spille samt træne på.
Vi har en rigtig kompetent manager i Fightpwn, som hjælper os rigtig meget uden for spillet med diverse ting, såsom at sørge for at minde os om turneringer mm. så vi egentlig kun skal fokusere på at spille. Hele holdet bag er bare rigtig hjælpsomme og løsningsorienteret, og så har vi i den grad den økonomiske støtte vi skal bruge, for at udvikle os yderligere.
I forhold til lans kommer vi i hvert fald til at deltage til CBE og NPF. Derudover bliver vi at finde i ESEA-ligaen, dust2.dk's turneringer samt diverse kvalifikationer der løbende bliver annonceret.
I 2018 er vores mål at komme på dust2.dk's boblerliste, hvor vi i starten af 2019 har en ambition om at blive en fast del af boblerlisten. Vores langsigtede målsætning er at komme i top-10, og generelt det at få lov til at spille med hvor det er sjovt.
Holdet synes bevidst om behovet for at arbejde sig op, da det først er i løbet af 2019, at de vil være en fast del af boblerne til POWER ranking, mens en plads på top 10 ligger endnu længere ude i fremtiden.
Hobro Vikings består af:
- Pertew
- gudluc4z
- PihL
- SLIZE
- LyMZ