Copenhagen Flames vender tilbage til CS:GO
Vi skal helt tilbage til 2017 for at finde Copenhagen Flames i toppen af den danske scene, men nu vender organisationen tilbage.
Copenhagen Flames har tidligere talt spillere som doktizh, refrezh og neon, men holdet endte med at gå i opløsning i maj 2017, og siden da har den danske organisation stået uden et dansk CS:GO hold.
Det slutter med dagens annoncering, hvor blandt andre sycrone, der senest spillede i Sprout, præsenteres sammen med røj, Farlig, HooXi og Basso. Sidstnævnte var senest at finde i Squared.
Spillerne er signet på lange kontrakter, som dog ikke har den samme længde, men CEO i Flames, Steffen Thomsen, fortæller til Dust2.dk, at alle kontrakterne er gældende i omkring et år.
Det er derfor også et langsigtet projekt, som Copenhagen Flames går ind i, og ambitionen er på sigt at ende blandt de fem bedste i Danmark og ligge omkring top 30-40 i verden.
Copenhagen Flames består af:
- sycrone
- røj
- Farlig
- HooXi
- Basso
Hold dig opdateret på Dust2.dk, da vi løbende følger op med interviews af både spillere samt Steffen Thomsen fra Copenhagen Flames.