Slut: Her er Ambush' nye hold
Tidligere i dag lavede Ambush ændringer på både deres Facebook og Twitter, hvilket satte gang i spørgsmålene, om Ambush var på vej tilbage til dansk CS:GO.
Dust2.dk tog derfor fat i Zouheir Chreih, ejer af Ambush, som bekræftede, at Ambush var klar til at offentliggøre et helt nyt CS:GO mandskab.
Hele offentliggørelsen kommer til at foregå om kort tid, når Zouheir Chreih sidder klar til et live interview på Dust2tv, hvor han også har taget en spiller med.
Interviewet starter klokken 18:00, og du kan se interviewet på Dust2tv.
Opdateret kl. 18:36
Ambush afslørede i et interview live på Dust2tv, at den danske organisation vender tilbage med et nyt setup, som gør, at Ambush kan drives til at blive meget større, end det tidligere var.
I samme ombæring præsenterede Ambush følgende hold:
- Inzta
- smF
- holzt
- kwezz
- tmL
- M0dEx (Coach)
Du kan gense hele interviewet herunder, som varer omkring en halv time: