
AnJ bliver ikke fast mand i ex-Fragsters.
13. februar 2019 kl. 13:56
AnJ er ude af ex-Fragsters
Efter lidt over en måned på holdet er AnJ nu ude af ex-Fragsters, da hans spillestil ikke passede ind i holdets planer.
Det bliver ikke til en fast plads for AnJ i ex-Fragsters, da hans spillestil ikke passer ind i holdets fremtidsplaner.
Det skriver 24-årige AnJ, som også har en fortid i Singularity og NRG, på Twitter.
AnJ og ex-Fragsters fik ellers en ganske god start sammen, da de i januar vandt GGW #24 Pro-turneringen foran hold som Tricked, GoldenGitte og x-kom. I ESEA MDL ser det dog knap så lovende ud, da holdet har tabt fire kampe og blot vundet en enkelt gang.
Det er uvist, hvem ex-Fragsters kommer til at bruge i stedet for AnJ, og på holdets ESEA-side er der endnu ikke tilføjet en ny spiller, men det forventes snarest afklaret, så ex-Fragsters kan stille hold i MDL.
ex-Fragsters består nu af:
dragoNfly
stavn
torben
LOMME
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.