Majoren sætter ny rekord for CS:GO på TV2 Zulu
Støvet har endnu ikke lagt sig efter Astralis' flotte Major-sejr i Katowice i går aftes, og hvis du i dag har hørt nogen snakke om Majoren, er der en god forklaring.
TV2 har satte nemlig ny rekord i forbindelse med denne Major, hvor intet mindre end 389.000 danskere så med på Zulu i løbet af sendetiden fra torsdag til søndag. Under finalen var der gennemsnitligt 95.000 seere på TV2's to platforme.
Den hidtidige rekord hos TV2 lå på 216.000 unikke seere og 73.000 seere i gennemsnit under finalen, som blev sat under transmissionen af BLAST Pro Series i Lissabon i december.
CS:GO på TV2 får dermed en rigtig flot start på et sandt CS:GO-år hos mediegiganten, der har købt rettighederne til 25 events i 2019.
Næste gang TV2 Zulu sender CS:GO bliver under BLAST Pro Series i Brasilien, der afvikles den 22. og 23. marts.