thamlike bliver fast mand i Lyngby Vikings
Den 13. marts hentede Lyngby Vikings thamlike ind på prøve, men allerede nu kan parterne sige god for hinanden, og derfor er thamlike nu fast spiller for Lyngby.
Det skriver Gamers Elite, som står bag Lyngby Vikings, i en pressemeddelelse.
thamlike erstattede den tidligere Serenic-spiller, zyp, som nu er fri af sin kontrakt og derfor kan gå på jagt efter et nyt hjem.
Efter bruddet med zyp har vi spillet mere eller mindre fast med thamlike, lige med undtagelse af ESEA Advanced playoffs, hvor zyp var med. Og det virker som om, at hele holdet fungerer rigtig harmonisk nu, og vi føler os godt rustet til fremtiden, udtaler birdfromsky i pressemeddelelsen.
thamlike er bedst kendt for sin tid i Ignite, hvor han virkelig fik vist prøver på sit talent, hvilket også medførte en sejr i C4 Ligaen, som senere skiftede navn til POWER Ligaen.
Lyngby Vikings oplyser, at holdet kan opleves til både Copenhagen Games og Dust2.dk POWER Play i Hillerød.
Lyngby Vikings består af:
- birdfromsky
- Twinx
- Daffu
- Cabbi
- thamlike
- FeTiSh (Coach)