siuhys er udset som Liquids nye IGL.

Medie: Liquid jagter ny holdkaptajn

Det er eftersigende ikke kun på trænerposten, at Liquid er på vej til at skifte ud.

Torsdag kunne Dust2.dk erfare, at Liquids danske coach, mithR, er på vej ud af døren hos det internationale storhold.

I samme ombæring kunne Dust2.dk ligeledes erfare, at mithRs afgang er en del af større strategisk omstrukturering i organisationen, hvor både sportslige og økonomiske faktorer har spillet en central rolle.

Ifølge vores oplysninger er spillerudskiftninger - mindst én eller flere af slagsen - ligeledes en del af omstruktureringen i organisationen og på organisationens Counter-Strike-hold.

Og nu er der kommet nyt om, hvordan de rygtede spillerudskiftninger konkret vil se ud.

Således erfarer HLTV tidlig torsdag eftermiddag, at Liquid ifølge deres oplysninger skal have ny ingame-leder. Ifølge HLTV er Liquid angiveligt ude efter den tidligere MOUZ-kaptajn, siuhy, der eftersigende er udset til at skulle erstatte jks.

22-årige siuhy har siddet på bænken hos MOUZ siden slutningen af januar måned, hvor han blev bænket og senere erstattet af Spinx.

Passer HLTVs oplysninger, så kommer siuhy til at ersatte jks i Liquids startfemmer, mens polakken samtidig tager over som holdets ingame-leder. En rolle, som Twistzz indtil videre har haft i omkring et halvt års tid.

Holder rygtet stik, kommer Liquids holdkort til at se således ud:

  • Canada NAF

  • Canada Twstizz

  • ultimate

  • NertZ

  • siuhy

HLTVs historie melder ikke noget om, hvem der erstatter mithR som Liquids cheftræner.

#1(Med 3 svar)
27. marts 2025 kl. 19:05
Famous
jks burde skifte nick til badebilletten.. fatter ikke at han har haft så lang tid på tier1 hold. Forstår ikke hvorfor han konstant bliver samlet op af gode hold. :o
#2(Med 2 svar)
28. marts 2025 kl. 08:05
Dennis
Dårlig hukommelse. Jks har været dygtig for ret mange hold.
#3(Med 1 svar)
29. marts 2025 kl. 14:14
Famous
Jeg er ikke enig :D
#4(Med 0 svar)
30. marts 2025 kl. 09:23
Dennis
Ergo den dårlige hukommelse.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.