Maknitude videre til den lukkede Minor kvalifikation
Det fjerde danske hold er klar til den lukkede europæiske Minor kvalifikation. Hold som North, Heroic og OpTic havde på forhånd fået en direkte invitation til den lukkede del af kvalifikationen, men nu Maknitude også spillet sig videre til den vigtige kvalifikation.
Maknitude havde forinden kampen imod Chaos slået både LDLC og STEP i de foregående runder, og det danske hold startede også godt ud på deres eget mappick, Train, hvor det danske mandskab vandt mappet med 16-11 efter at have ført med 11-4.
På Overpass, som var valgt af Chaos, kom Chaos bedst fra start, og selv om Maknitude fik spillet sig varme efter de første knap ti runder, så endte Chaos med at vinde mappet med 16-11. Derfor skulle kampen afgøres på tredje map, Inferno.
Her startede det danske mandskab ud på T-siden, og Maknitude fik startet rigtig godt ud, og kom hurtigt foran med 12-3 før de to hold byttede side. På trods af en vunden pistolrunde af Chaos, så kunne de ikke stille noget op imod det danske mandskab, der vandt mappet med 16-10.
I den anden semifinale spillede Epsilon imod GamerLegion. Her viste GamerLegion sig som det bedste af de to mandskaber over to maps, og er ligeledes videre til den lukkede kvalifikation.
Den tredje åbne kvalifikation starter på fredag klokken 17:00, hvor der i skrivende stund er tilmeldt tæt på 300 hold. Du kan tilmelde dig den tredje kvalifikation her.
Den lukkede kvalifikation til EU Minor spilles fra den 10. til 12. juni, hvorfra otte hold spiller sig videre til den europæiske Minor, som afvikles fra den 17. til 21. juli.
Deltagerlisten til den lukkede kvalifikation ser ud ud som følger:
- [dk] Heroic (NaToSaphiX, stavn, friberg, blameF, es3tag)
- [dk] North (JUGI, valde, Kjaerbye, aizy, gade)
- [dk] Optic (k0nfig, MSL, niko, Snappi, refrezh)
- [eu] mousesports (karrigan, ropz, chrisJ, frozen, woxic)
- [se] fnatic (Brollan, JW, twist, KRIMZ, Xizt)
- [de] BIG (gob b, tabseN, nex, XANTARES, tiziaN)
- [bg] Windigo (bubble, v1c7oR, blocker, SHiPZ, poizon)
- [rs] Valiance (huNter, LETN1, nexa, ottoNd, EspiranTo)
- [de] Sprout (syrsoN, faveN, Spiidi, mirbit, k1to)
- [eu] NoChance (STYKO, Maikelele, zehN, kRYSTAL, Thomas)
- [eu] GamerLegion (ScreaM, Ex6TenZ, nawwk, hampus, HS)
- [dk] Maknitude (PERCY, AnJ, sycrone, smF, dragonfly)
- [eu] Åben kvalifkation #3
- [eu] Åben kvalifkation #3
- [eu] Åben kvalifkation #4
- [eu] Åben kvalifkation #4