HYDR vinder DEF; kwezz vinder MVP-medaljen
Efter en dag med masser af CS, så skulle det hele afgøres i kampen mellem HYDR og Sigma, hvor det i sidste ende var HYDR, som var holdet, der kunne tage fra Hedensted med intet mindre end 17.500 kroner samt 100 point i CS Tour.
Opgørets første map var Inferno, hvor holdene tidligere havde mødtes på måneden, da de var stødt sammen i POWER Ligaen, hvoraf HYDR ødelagde dem. Det samme var ved at ske idag, men Sigma fik hentet et par trøsterunder hjem.
Endnu en gang var det HYDR, der var det bedre hold, da de igen løb over Sigma, denne gang på Overpass. Holdet bragte sig hurtigt i front ved pausen, og sikrede sig også tidligt mappet med 16-10.
Med sejren til HYDR, har de som sagt, gjort sig 17.500 kroner rigere, mens de også er holdet, som har indtaget flest point i CS Tour efter den første turnering.
Således ser præmiefordelingen for A-slutspillet ud:
- 1. plads: HYDR - 17.500 kroner + 100 point (CS Tour)
- 2. plads: Sigma - 5.000 kroner + 60 point (CS Tour)
- 3.-4. plads: Struggletony - 2.500 kroner + 35 point (CS Tour)
- 3.-4. plads: AGF - 2.500 kroner + 35 point (CS Tour)
- 5.-8. plads: Lyngby Vikings - 18 point (CS Tour)
- 5.-8. plads: DropOuts - 18 point (CS Tour)
- 5.-8. plads: Sørby Main - 18 point CS Tour)
- 5.-8. plads: STEP - 18 point (CS Tour)
Dust2.dk havde medbragt en MVP-medalje ved dette års Dansk Esport Festival, og en jury på tre valgte, at det var kwezz, der skulle have fortjenesten, da han har haft en flot præstation gennem hele turneringen.