NPF er tæt på udsolgt
Hvis du endnu ikke har købt billet til dette års NPF, men gerne vil deltage, skal du til at skynde dig, for NPF er meget tæt på at melde udsolgt.
Der er i skrivende stund solgt 3.968 af de udbudte 4.100 billetter, og der er derfor under 150 billetter tilbage.
Der er kun få dage til NPF slår dørene op i Fredericia Messecenter, da eventet, der er blandt Danmarks absolut største, afvikles fra den 11. til 13. oktober.
Årets NPF tæller traditionen tro selvfølgelig et par CS:GO turneringer, selvom der er blevet skåret i præmiepuljen i forhold til sidste år, hvor seks hold dystede i en lukket turnering om 75.000 kroner.
I år har NPF valgt at orientere sig bredere på scenen med to turneringer, som alle deltagere kan tilmelde sig. I den ene er der 32.000 kroner samt hardware i præmiepuljen, mens hyggeturneringen kun tæller hardware.
CS:GO Semi-Pro:
- 1. plads: 5 x RIG 800 HD + 20.000 kr.
- 2. plads: 5 x RIG 500E + 8.000 kr.
- 3. plads: 5 x RIG 500 Pro + 4.000 kr.
CS:GO Hygge:
- 1. plads: 5 x RIG 800 HD
- 2. plads: 5 x RIG 500E
- 3. plads: 5 x RIG 500 Pro
Tilmeldingen til turneringerne åbner først fredag, så det er endnu ikke muligt at få et komplet overblik over de deltagende hold.
Udover CS:GO turneringerne skal de tæt på 4.000 deltagere også dyste i spil som Dota 2, LoL, Fortnite og FIFA, mens Simon Talbot og Niels Forsberg står for underholdningen fredag og lørdag aften. Derudover er der selvfølgelig også Cocio Crash på programmet.
Du kan stadig nå at købe en af de sidste billetter på NPFs hjemmeside.