Flames sælger TeSeS og køber Queenix
TeSeS skifter fra dags dato Copenhagen Flames-trøjen ud med en Heroic-trøje, mens Queenix skifter fra Singularity til Flames.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Copenhagen Flames.
TeSeS blev en del af de københavnske flammer i november sidste år, da han erstattede Basso, og siden da har TeSeS virkelig vist, hvorfor han i løbet af 2019 fik chancen i OpTic.
Med en rating på 1,15 i sin tid i Copenhagen Flames har den 19-årige spiller været en vigtig brik i Flames’ første uge i top 30 nogensinde.
Det er altså et par store sko, som Queenix fremadrettet skal udfylde, og selvom danskeren er lidt nervøs, føler han, at det hele nok skal gå.
Man vil altid være lidt nervøs omkring det hele, og det kræver lidt tid, før man er spillet ordentligt ind. Med det sagt, så kommer jeg dog ikke til at spille 100% som TeSeS, men der kommer stadig til at være et vis pres på mig. Jeg føler mig egentlig rimelig komfortabel med det hele og glæder mig bare til at komme i gang.
Med denne store ændring, så ser holdene ud således:
Copenhagen Flames består nu af:
- Farlig
- HooXi
- Nodios
- refrezh
- Queenix
Heroic består af:
- cadiaN
- b0RUP
- stavn
- TeSeS
- LOMME (Coach)
- es3tag (bænket)
- Snappi (bænket)
Singularity består nu af:
- mertz
- TOBIZ
- Celrate
- Jabbi
-
casle (Coach)
Ingen af parterne har offentliggjort nærmere om salgspris, men Copenhagen Flames kalder selv salget af TeSeS for et rekordsalg.