Fire danske hold inviteret til cs_summit 6
Invitationerne til cs_summit 6, som desuden bliver sommerens RMR-turnering, bliver det med deltagelse fra mindst fire danske hold i de forskellige stadier.
Turneringen kommer til at bestå af to dele. Første del bliver en regional kvalifikation, hvor 16 hold, heriblandt MAD Lions og Heroic, skal kæmpe om fem pladser videre til det egentlige gruppespil.
Her venter yderligere 11 inviterede hold. Disse 11, såvel som de kvalificerede fem hold, bliver herefter delt op i fire grupper med fire hold i hver, hvor de i et GSL-format skal kæmpe om pladser videre til slutspillet.
I dette stadie er turneringen er to danske hold allerede inviteret, da både Copenhagen Flames og North er sikret en plads i gruppespillet.
De 11 inviterede hold er inviteret på baggrund af placeringen i Regional Major Rankings-tabellen, hvor de alle er placeret i top 12 - Astralis takkede nej til turneringen, hvorfor 12. pladsen også blev inviteret til gruppespillet.
Herunder kan alle de 22 inviterede hold ses:
Sådan ser RMR-stillingen ud forud for cs_summit 6:
# | Hold | Samlet point |
1. | Astralis | 2400 |
2. | G2 | 1680 |
3. | Vitality | 1660 |
4. | ENCE | 1280 |
5. | FaZe | 1264 |
6. | Heretics | 1100 |
7. | NiP | 960 |
8. | North | 900 |
9. | GODSENT | 800 |
10. | mousesports | 650 |
11. | Movistar Riders | 600 |
12. | Copenhagen Flames | 560 |
13. | fnatic | 500 |
14. | Complexity | 350 |
15. | c0ntact | 330 |
16. | Dignitas | 150 |
- Hold med grøn bliver tildelt et Legends-spot.
- Hold med blå bliver tildelt et Challengers-spot.
- Hold med orange bliver tildelt et Contenders-spot.
- Hold med rød må se Majoren fra sidelinjen.
Udover cs_summit 6, der spilles i juni og juli, kommer der også en sidste RMR turnering i efteråret, hvor der er mulighed for at skrabe point sammen.
Regional Major Rankings er en rangliste, hvorpå holdene optjener point fra følgende fire turneringer:
- Berlin Major i 2019
- ESL One: Road to Rio
- cs_summit 6
- Endnu ikke annonceret turnering til efteråret
De 11 europæiske hold, som har flest point efter turneringen i efteråret, får en plads ved den kommende Major i Rio. Der er flere og flere point på spil, jo tættere vi kommer på. Vinderen i ESL One: Road to Rio fik fx 1.600 point, mens vinderen i turneringen til efteråret får 2.500 point. Hvis hold skifter ud undervejs, mister de en procentdel af deres point.