Kjaerbye er fortid i North
Kjaerbye blev for et par måneder siden placeret på bænken på ubestemt tid, da han havde nogle helbredsproblemer, som forhindrede ham at spille, og han har siden da brugt tiden på at genoplade.
Kjaerbye får dog ikke chancen for at komme tilbage på serveren i en North-trøje, da han er blevet fortid i organisationen, skriver North i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen har Kjaerbye selv sat ord på situationen, og han forsikrer yderligere også, at han er langt fra færdig med sin CS-karriere.
Jeg har været virkelig glad i North, men det har også været en svær tid med masser af udskiftninger, og jeg føler, at min pause har hjulpet mig med at se meget tydeligere. Lige nu har jeg stadig brug for noget tid væk, men jeg ved, at jeg er langt fra færdig med CS. Det er, hvad jeg ved, og jeg ser frem til mit næste kapitel i min karriere, udtaler Kjaerbye.
Norths CEO, Christopher Håkonsson, har også sat ord på Norths placering på CS-scenen, og ifølge ham har de talentet til at komme tilbage blandt toppen.
Selvom vi ikke er der, hvor vi gerne vil være i CS, så er vi begyndt at se mange forbedringer, og vi føler, at vi har den rigtige core af spillere og folk bag dem, til at vi kan genantænde ambitionerne, og putte North tilbage, hvor organisationen hører til.
North uden Kjaerbye består af:
- MSL
- gade
- cajunb
- aizy
Intet er officielt meldt ud om dette, men HLTV mener at vide, at Kristou er blevet købt til North på en permanent kontrakt, selvom han i den seneste tid har repræsenteret AGF i diverse kampe.
I februar 2018 blev Kjaerbye en del af North, da han dengang valgte dem over Astralis.