Brandvarme k0nfig og blameF skyder Complexity til sejr
I dag fortsatte ESL Pro League Sæson 12 gruppe B, hvor hidtil ubesejrede Complexity stod overfor svenske fnatic, som også havde fået sig en god start i ligaen.
På første map havde fnatic ikke en chance. Complexity kom sikkert 10-1 fra start, og derefter var det allerede for sent for fnatic, som på ingen måde formåede at komme tilbage.
Efter bank på første map skulle fnatic virkelig tage sig sammen på Nuke. Her kunne svenskerne også hive mappet helt ud i dobbelt overtid. Her var det endelig nok for fnatic, som lukkede mappet for at sende kampen ud på Vertigo som den afgørende bane.
Til slut gik turen til det nyeste map i mappoolen. Efter en fantastisk start for Complexity så det svært ud for fnatic. Svenskerne spillede sig dog tilbage i opgøret, men det blev aldrig helt nok i kampen, som endte med en 16-13-sejr til k0nfig og blameF.
Med sejren er Complexity fortsat ubesejret i ESL Pro League Sæson 12 med 12 point på fire kampe, mens fnatic har seks point på fire kampe.