100 Thieves bekræfter exit fra Counter-Strike
Tidligere i dag rapporterede HLTV.org, at det var et spørgsmål om tid, før 100 Thieves annoncerede, at de ville trække sig helt fra Counter-Strike.
Nu er der endelig kommet liv i rygterne, da Nadeshot, organisationens grundlægger og CEO, har været ude med en udmelding på Twitter, hvor han bekræfter, at organisationen trækker sig fra spiltitlen.
Lige nu, med kvalifikationerne og Major Points-systemet, ville alle ændringer i holdet have sat muligheden for overhovedet at deltage i en Major over styr. Det var en gigantisk udfordring, udtaler Nadeshot.
Nadeshot fortsatte i Twitter-opslaget og fortalte videre om, at 'de ikke vil stå i vejen for spillernes succes', nu hvor de ikke kunne støtte holdet på samme måde i Europa, hvorfor de vil forsøge at finde spillerne nye hjem.
Her lagde Nadeshot især vægt på, at de ønskede, at holdet skulle være i USA i Los Angeles, hvor organisationen har hovedkvarter, så spillerne kunne få maksimal støtte, men at denne støtte kunne ikke leveres på samme måde i Europa, hvor holdet bliver nødt til at være i og med, at størstedelen af de store turneringer vil blive spillet her i den kommende tid.
Vi finder os måske i dette community og i dette spil igen i fremtiden med et andet hold, men der er bare for meget usikkerhed lige nu.
New York bliver sidste gang, holdet spiller under 100-Thieves-banneret, afslutter Nadeshot videoen.
Spillerne var en del af 100 Thieves i omtrent et år, da de tilsluttede sig orgasationen kort efter at have nået semifinalen i StarLadder Major Berlin 2019.
Under 100 Thieves-banneret nåede spillerne finalen i IEM Beijing, men gennem de sidste fem måneder har de ikke ligget i top-10 og droppede endda ud af top-20 sidste måned.
100 Thieves bestod af:
- jks
- AZR
- Gratisfaction
- Liazz
- jkaem