Nyt hold falder på plads: Brasilianer bænket
Der er skrevet mangt og meget om de brasilianske spillere, der er ved at danne et nyt hold, og nu er der endnu et kapitel i sagen.
Den tidligere MIBR-spiller leo_drk rykker nemlig nærmere et skifte til sine gamle holdkammerater, der også er en del af cogus nye brasilianske hold.
leo_drk er nemlig blevet bænket, skriver brasilianerens hold, Sharks, på twitter.
Hovedpersonen selv har også sat et par ord på fremtiden. I en twitlonger fremhæver han de seneste turneringer, han har spillet sammen med MIBR, hvor flere af spillerne er en del af det nye hold med cogu i spidsen.
Med en masse ivrighed og beslutsomhed, gjorde vi, hvad I alle så. Og hvad jeg så, siden vores første dag sammen, var et hold fuld af mestre. Et hold, der kan løfte trofæer. Slutteligt vil jeg gerne officielt annoncere, at jeg er en del af projektet med cogu, kNgV, LUCAS1, HEN1, trk og én mere.
leo_drk har været en del af Sharks siden 2017, og har senest spillet for MIBR i BLAST Premier Fall og Flashpoint 2 i november og december sidste år.
Der er endnu ikke en organisation på plads til det nye brasilianske hold, der forventes at bestå af disse spillere:
- trk
- kNgV-
- HEN1
- LUCAS1
- leo_drk
- vsm
- cogu