Tre hold fra Elgiganten Ligaen får plads i stor kvalifikation
Torsdag begynder kampen om to pladser til den nye sæson af European Development Championship, og blandt de 16 hold fra hele Europa finder vi tre danske hold, der alle spiller i Elgiganten Ligaen.
Wildcard-holdene har den maltesiske organisation Eden Esports, der står bag turneringen, offentliggjort på deres hjemmeside.
Astralis Talent, Tricked og Lyngby Vikings er således med i opløbet om at kvalificere sig til turneringen, der i sidste sæson blev vundet af k23, og som havde Copenhagen Flames som deltager.
De 16 hold, der skal dyste om de to pladser er følgende hold:
- Tricked
- Lyngby Vikings
- Astralis Talent
- cr1ps-
- IN_GAME
- Project Eversio
- Tikitakan
- Ex-ETHERNAL
- Trident Clan
- GROND
- Wisła Kraków
- BEE
- Sinners
- Lilmix
- MBAPPEEK
- NEXUS
Nogle af holdene skal allerede i kamp torsdag i den første playoff. Her møder Lyngby Vikings det bulgarske hold MBAPPEEK klokken 10.
Tricked og Astralis Talent må vente til fredag. Her skal Tricked først op mod Wisla Krakow klokken 10, mens Astralis Talent tager imod IN.GAME klokken 13.
Vinderne af Trickeds og Astralis Talents' kampe mødes i næste runde af playoff. Så vi har et potentielt danskeropgør, hvis begge skulle gå videre.
Se hele kampprogrammet her:
Torsdag
- 10:00: MBAPPEEK vs. Lyngby Vikings (vinderen går videre til semifinale 1)
- 13:00: Sinners vs. GROND (vinderen går videre til semifinale 1)
- 16:00: Trident vs. Tikitakan (vinderen går videre til semifinale 2)
- 19:00: Lilmix vs. cr1ps (vinderen går videre til semifinale 2)
Fredag
- 10:00: Tricked vs. Wisla Krakow (vinderen går videre til semifinale 3)
- 13:00: Astralis Talent vs. IN.GAME (vinderen går videre til semifinale 3)
- 16:00: ex-ETHEREAL vs. BEE (vinderen går videre til semifinale 4)
- 19:00: Nexus vs. Project Ever (vinderen går videre til semifinale 4)