
GeT_RiGhT skal være ekspert til IEM Katowice, der begynder i næste uge.
12. februar 2021 kl. 16:45
Svensk legende vender tilbage i ny rolle
Den tidligere major-vinder, der for nyligt indstillede karrieren, tager nu plads som ekspert.
IEM Katowice 2021 er lige om hjørnet, og nu er lineuppet foran kameraerne annonceret. Her tager GeT_RiGhT plads som ekspert sammen med kassad og YNk.
Det oplyser IEM på Twitter.
Svenskeren, der i januar annoncerede, at han stoppede sin professionelle karriere, har tidligere prøvet kræfter med rollen som ekspert til turneringer. Til BLAST Pro i København i 2019 var han ligeledes at finde ved ekspert-bordet sammen med blandt andre SPUNJ, Pimp og Maniac.
I tweetet præsenterer IEM hele holdet til turneringen, der begynder torsdag i næste uge.
Det ser ud som følger:
Frankie - Interviewer
stunna - Vært
YNk - Ekspert
kassad - Ekspert
GeT_RiGhT - Ekspert
SPUNJ - Kommentator
Machine - Kommentator
JustHarry - Kommentator
Hugo Byron - Kommentator
DarfMike - Kommentator
Dean Brown - Kommentator
Dweg - Kommentator
TheEternalJay - Kommentator
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.